Sag om påstået krænkelse af ophavsret til skibstegninger - Værneting og stævningens tilstrækkelighed

Sagen omhandlede en påstand fra sagsøger, Naval Architects Knud E. Hansen A/S (herefter Naval Architects), om krænkelser af deres ophavsret til skibstegninger. Sagsøger gjorde gældende, at de sagsøgte, en gruppe på 11 tyrkiske og tyske selskaber (Kalkavan-koncernen), uretmæssigt havde anvendt sagsøgers tegninger til produktion, klassificering og kommerciel drift af flere skibe.

Baggrund for Sagen

Naval Architects er et konsulentfirma, der siden 1937 har leveret arkitekt-, ingeniør- og designmæssige ydelser til skibsbygning. I 1990'erne indgik Naval Architects en aftale med det tyrkiske selskab Yardimci Shipping Group om udarbejdelse af tegninger til ét skib. Sagsøger påstod, at disse tegninger efterfølgende var blevet brugt til at bygge yderligere 16-19 skibe uden tilladelse.

En tyrkisk domstol havde udmeldt syn og skøn, som konkluderede, at tegningerne solgt til sagsøgte 2 (Sedef Gemi Insaati A.S.) var blevet anvendt til bygning af 19 andre skibe. Naval Architects' advokat meddelte i november 2010, at der ville blive anlagt sag i Danmark med påstand om krænkelse og erstatning.

Sagsøgers Påstande

Naval Architects nedlagde følgende påstande:

• Forbud mod kommerciel anvendelse af tegningerne og forvekslelige tegninger, herunder til udformning og produktion af skibe, samt til brug for godkendelser og certificeringer.
• Anerkendelse af, at de specificerede skibe er ulovlige plagiater af Naval Architects' værk i henhold til ophavsretsloven.
• Forbud mod kommerciel anvendelse af de specificerede skibe, indtil betaling i henhold til påstand 5 er sket.
• Udlevere samtlige tegninger og tryk (skitser, originaler, kopier) anvendt til produktion og klassificering af de specificerede skibe.
• Principalt solidarisk, subsidiært hver for sig, at de sagsøgte tilpligtes at betale Naval Architects 19.200.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 29. december 2010.

Procedurale Spørgsmål

Sagen blev udskilt til særskilt behandling af spørgsmålene om, hvorvidt stævningen var egnet til at danne grundlag for sagen, jf. Retsplejeloven § 348, stk. 2, samt om der var værneting for sagen i Danmark, jf. Retsplejeloven § 253, stk. 1.

Parternes Argumenter om Stævningens Egnethed og Værneting

Naval Architects argumenterede:

• Stævningen opfyldte betingelserne i Retsplejeloven § 348, stk. 4, da sagens faktum var tilstrækkeligt beskrevet, og yderligere oplysninger kunne tilføjes senere.
• Der var dansk værneting, da skadestilføjelsen (tabet) var sket i Danmark, og de sagsøgte måtte forvente at blive sagsøgt her. For sagsøgte 11 (tysk selskab) fandt Bruxelles I-forordningens artikel 5, stk. 3 anvendelse, da tilladelsen til brug af tegningerne skulle være indhentet i Danmark.

De sagsøgte argumenterede:

• Sagen var ikke tilstrækkeligt oplyst for sagsøgte 1 og 3-11, da deres specifikke roller og de retlige argumenter mod dem ikke var klare i stævningen. Ejerskab af skibene var heller ikke tilstrækkeligt dokumenteret.
• Der var ikke dansk værneting, da de skadegørende handlinger fandt sted i Tyrkiet, og sagens centrum var der. Det forhold, at tabet var lidt i Danmark, kunne ikke i sig selv begrunde dansk værneting, jf. Retsplejeloven § 243 og Retsplejeloven § 246, stk. 1. Tyrkisk ret ville sandsynligvis skulle anvendes, og bevisførelsen var allerede påbegyndt i Tyrkiet.

Sø- og Handelsretten afviste sagen for alle sagsøgte.

Rettens Vurdering af Stævningens Egnethed

Retten fandt, at stævningen og de fremlagte bilag var tilstrækkelige til, at sagsøgte 1-10 måtte forstå, at sagen handlede om en eventuel krænkelse af ophavsrettigheder ved bygning eller ejerskab af skibe. Kravene i Retsplejeloven § 348, stk. 2 blev anset for opfyldt for disse sagsøgte.

For sagsøgte 11 fandt retten derimod, at der ingen oplysninger var i stævningen om grundlaget for sagsanlægget, og der var heller ikke rettet henvendelse til sagsøgte 11 forud for sagsanlægget. Sagen blev derfor afvist for sagsøgte 11 på dette grundlag.

Rettens Vurdering af Værneting

Retten lagde vægt på, at den primære eventuelle krænkelse ved bygning af skibene var sket i Tyrkiet, og de påståede ejere af skibene var bosiddende i Tyrkiet. De skadegørende handlinger havde fundet sted i Tyrkiet, og den væsentligste bevisførelse skulle ske i Tyrkiet og var allerede påbegyndt.

Retten fastslog, at den omstændighed, at tabet var lidt i Danmark, ikke i sig selv kunne medføre, at der var værneting i Danmark. En sådan udvidende fortolkning af Retsplejeloven § 243 ville betyde, at en sag altid kunne anlægges ved sagsøgers hjemting, hvilket ikke var intentionen med reglerne. Da de skadegørende handlinger var sket i Tyrkiet, og tabet var lidt i Danmark, var værnetinget i Tyrkiet i overensstemmelse med EU-domstolens praksis.

Da sagen desuden sandsynligvis skulle afgøres efter tyrkisk ret i henhold til Bernerkonventionen, talte dette også for, at sagen skulle behandles i Tyrkiet.

Afgørelse

Sagen blev afvist for sagsøgte 1-10 på grund af manglende værneting i Danmark, og for sagsøgte 11 på grund af utilstrækkelig stævning.

Sagsomkostninger

Naval Architects blev pålagt at betale sagsomkostninger til de sagsøgte:

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter Renteloven § 8 a.

Sagen er anket til Højesteret den 29. maj 2012 (HR 163/12). Sagen er sluttet med dom den 23. april 2013.