Forbrugerombudsmanden vurderede salærstruktur for juridisk rådgivning

Sagen omhandler en erhvervsdrivendes rådgivningsaftaler, hvor salæret var baseret på en procentsats af den opnåede erstatningssum. Dette rejste spørgsmål om overensstemmelse med reglerne om god skik for juridisk rådgivning.

Sagens omstændigheder

• Den erhvervsdrivende tilbød rådgivning inden for personskader, arbejdsskader, forsikringsskader, fejlbehandlinger, ulykkestilfælde og sociale sager.
• Oprindeligt blev der opkrævet et startgebyr samt en procentsats af erstatningssummen som salær.
• Forbrugerombudsmanden vurderede, at virksomhedens aktiviteter var omfattet af lov om juridisk rådgivning.
• Efterfølgende ændrede den erhvervsdrivende afregningsformen til en timeprisbaseret model med maksimumsbeløb.

Forbrugerombudsmandens undersøgelser

• Forbrugerombudsmanden undersøgte, om den erhvervsdrivendes salærstruktur var i overensstemmelse med Bekendtgørelse om god skik for juridisk rådgivning § 3, stk. 4, der forbyder salær baseret på en andel af udbyttet.
• Forbrugerombudsmanden vurderede, at den ændrede afregningsform med timepris og maksimumsbeløb sandsynligvis var i overensstemmelse med bekendtgørelsen.

Afgørelse

Forbrugerombudsmanden fandt, at den erhvervsdrivendes aktiviteter var af en karakter, der faldt inden for rammerne af lov om juridisk rådgivning, jf. Lov om juridisk rådgivning § 1, stk. 1. Da den erhvervsdrivende ændrede sin afregningsform til en timeprisbaseret model med maksimumsbeløb, vurderede Forbrugerombudsmanden, at denne afregningsform var mest tilbøjelig til at være i overensstemmelse med Bekendtgørelse om god skik for juridisk rådgivning § 3, stk. 4, og foretog sig herefter ikke yderligere i sagen på det foreliggende grundlag.