Minimumssalærer for advokater og konkurrence – Forenelighed med EU-retten

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt bulgarsk lovgivning vedrørende fastsættelse af minimumssalærer for advokater er i overensstemmelse med EU-retten.

Sagerne C-427/16 og C-428/16 er anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Sofiyski rayonen sad (kredsdomstolen i Sofia, Bulgarien) vedrørende fortolkningen af artikel 56, stk. 1, og artikel 101, stk. 1, TEUF, samt direktiv 77/249/EØF og direktiv 2006/112/EF.

Sagerne er anlagt af henholdsvis »CHEZ Elektro Bulgaria« AD mod Yordan Kotsev og »FrontEx International« EAD mod Emil Yanakiev, vedrørende betalingspåbud om godtgørelse af advokatsalærer og vederlag til juridiske rådgivere.

Den forelæggende ret har stillet en række spørgsmål om, hvorvidt den bulgarske lovgivning, der fastsætter minimumssalærer for advokater og juridiske rådgivere, er i overensstemmelse med EU-retten, særligt konkurrencereglerne og reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.

Domstolen har afvist at behandle spørgsmålet om fri udveksling af tjenesteydelser, da sagen er rent intern. Domstolen fastslår, at en national lovgivning, der fastsætter minimumssalærer for advokater, potentielt kan begrænse konkurrencen. Det er op til den nationale ret at vurdere, om lovgivningen er nødvendig og proportional for at opnå et legitimt mål. Domstolen fastslår desuden, at momsdirektivet er til hinder for en national lovgivning, der medfører dobbelt momsbeskatning af advokatsalærer.

Afgørelse

Domstolen fastslog:

1. Artikel 101, stk. 1, TEUF, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, TEU, skal fortolkes således, at en national lovgivning, der ikke tillader en advokat og dennes klient at aftale et salær under minimumstaksten fastsat af advokatrådet, og som sanktionerer advokaten herfor, kan begrænse konkurrencen inden for det indre marked.
2. Det tilkommer den forelæggende ret at undersøge, om en sådan lovgivning reelt opfylder lovlige formål og om begrænsningerne er nødvendige.
3. Artikel 101, stk. 1, TEUF, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, TEU og direktiv 77/249, er ikke til hinder for national lovgivning, der tillader juridiske personer og enkeltmandsvirksomheder at få tilkendt advokatsalærer, når de er repræsenteret af en juridisk rådgiver.
4. Artikel 78, stk. 1, litra a), i momsdirektivet 2006/112 skal fortolkes således, at den er til hinder for national lovgivning, hvorefter moms anses for en uadskillelig del af advokatsalæret, hvis dette medfører dobbelt momsbeskatning.

Retlige Principper

• Konkurrencebegrænsning: En national lovgivning, der fastsætter minimumssalærer for advokater gennem en advokatsammenslutning, kan potentielt begrænse konkurrencen inden for det indre marked, jf. artikel 101, stk. 1, TEUF.
• Medlemsstaternes forpligtelser: Medlemsstaterne må ikke vedtage eller opretholde foranstaltninger, der kan neutralisere EU's konkurrenceregler, jf. artikel 4, stk. 3, TEU.
• Nødvendighed og proportionalitet: Nationale restriktioner på konkurrence skal være nødvendige for at opnå et legitimt mål og må ikke gå videre end hvad der er nødvendigt for at opnå dette mål.
• Afgiftsneutralitet: Princippet om afgiftsneutralitet i momssystemet forhindrer dobbeltbeskatning af afgiftspligtige personers økonomiske aktiviteter.
• Fri udveksling af tjenesteydelser: Artikel 56 TEUF om fri udveksling af tjenesteydelser finder ikke anvendelse i rent interne situationer, hvor alle elementer er begrænset til en enkelt medlemsstat.