Supermarkedskæde politianmeldt for vildledende prismarkedsføring af legetøj og cykel
Dato
28. maj 2019
Afgørelsestype
Priser og besparelsesudsagn
Fuld sag
Emner
Bødevedtagelse udenretlig
Lovreferencer
Supermarkedskæden markedsførte hyppige tilbud på legetøj op til og efter årsskiftet 2017/2018. Derudover markedsførte de en cykel under "Black Friday" med en besparelse på 50 %.
Markedsføring af legetøj
- I en periode på ca. to en halv måned op til årsskiftet 2017/2018 markedsførte supermarkedskæden syv gange et weekend-tilbud med en rabat på 25 % på alt legetøj.
- I januar 2018 markedsførte de ad to omgange et tilbud på 35-50 % rabat på udvalgt legetøj.
- Forbrugerombudsmanden vurderede, at legetøjet havde været på tilbud så ofte, at det ikke længere kunne siges at have en normalpris, der kunne begrunde et besparelsesudsagn.
- Fire tilbud med 25 % rabat samt tilbuddene med 35-50 % rabat var vildledende i strid med Markedsføringsloven § 5 sammenholdt med Markedsføringsloven § 8.
Markedsføring af cykel under "Black Friday"
- Under "Black Friday" den 24. november 2017 markedsførte supermarkedskæden en cykel til en tilbudspris på 4.999,50 kr. med en besparelse på 50 % i forhold til en normalpris på 9.999 kr.
- Cyklen havde sidst været til salg til normalprisen fire måneder før, og den havde allerede været til salg til tilbudsprisen i halvanden måned forud for markedsføringen.
- Forbrugerombudsmanden vurderede, at det var vildledende i strid med Markedsføringsloven § 5 sammenholdt med Markedsføringsloven § 8, at markedsføre restsalget med en besparelse i forhold til den oprindelige pris.
Afgørelse
Forbrugerombudsmanden politianmeldte supermarkedskæden for vildledende prismarkedsføring. Supermarkedskæden vedtog efterfølgende en bøde på 700.000 kr.
Lignende afgørelser