Kritik af udbyders opkrævning af særgebyr efter orkanen i 1999 og krav til prisreguleringsklausuler

I begyndelsen af år 2000 modtog Forbrugerombudsmanden en række klager fra forbrugere, der havde modtaget en præmieopkrævning fra en udbyder af redningstjenester. Udbyderen havde hævet præmien med en bestemt procentsats samt et engangsbeløb på 68 kr. som følge af de øgede udgifter i forbindelse med orkanen i december 1999. Forbrugerne var utilfredse med præmiestigningen og mente, at der var tale om opkrævning med tilbagevirkende kraft.

Sagens omstændigheder

• Udbyderen forklarede, at orkan-bidraget indgik som en del af prisstigningen for år 2000, og at både nye og fortsættende abonnenter skulle betale bidraget, medmindre de opsagde deres abonnement.
• Udbyderen henviste til præmiereguleringsklausuler i de almindelige abonnementsbetingelser, som varierede afhængigt af, hvornår abonnementet var tegnet. Eksempler på klausuler:
  • »Hvis der som følge af lov eller prisforhøjelse af udbyderens lønomkostninger, eller hvis der i øvrigt forekommer omkoststigninger, reguleres abonnementsprisen med den procent, hvormed udbyderens samlede udgifter er blevet ændret«
  • »Udbyderen har ret til at regulere den årlige abonnementspris«
  • »Abonnementsafgiften består af et grundtillæg og et omkostningsbestemt reguleringstillæg....... som opkræves forud.«

Forbrugerombudsmandens vurdering

• Forbrugerombudsmanden fandt ikke, at der var tale om regulering af præmien med tilbagevirkende kraft.
• Han mente dog, at udbyderen i sin markedsføring havde forsøgt at udnytte befolkningens velvilje og forståelse efter orkanen til at forklare en prisstigning.
• Han fandt det betænkeligt at fremhæve et enkelt omkostningselement som begrundelse for en prisforhøjelse uden at give en mere specificeret redegørelse for udgifter og indtægter.

Afgørelse

Forbrugerombudsmanden fandt det betænkeligt, at udbyderen fremhævede et enkelt omkostningselement (orkan-bidraget) som begrundelse for en prisforhøjelse uden at give en mere specificeret redegørelse for udgifter og indtægter. Han bemærkede, at prisreguleringsklausuler i løbende kontraktforhold bør baseres på objektive kendsgerninger, så forbrugeren kan forudse prisudviklingen. Hvis vederlaget hæves ud over pristalsreguleringen, skal forbrugerne have en rimelig frist til at opsige abonnementet. Forbrugerombudsmanden henviste til Sø- og Handelsrettens udtalelse i UFR 1999.633 S om, at forbehold om arbitrært at kunne ændre vilkårene i et løbende forretningsmellemværende med en forbruger som udgangspunkt måtte anses for at være stridende mod god markedsføringsskik. Endvidere henledte Forbrugerombudsmanden selskabets opmærksomhed på rådets direktiv 93/13/EØF, om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler og den til direktivet knyttede vejledende liste over aftalevilkår, der kan betegnes som urimelige. Forbrugerombudsmanden henstillede, at selskabet ændrede formuleringen af prisreguleringsklausulerne, så de baserede sig på objektive konstaterbare forhold, og at der blev indsat en bestemmelse, der sikrer, at forbrugerne kan udtræde af aftalen med et rimeligt varsel, hvis prisforhøjelsen overstiger pristalsreguleringen. Selskabet bekræftede, at det ville imødekomme Forbrugerombudsmandens krav.