Selskab dømt for manglende samtykke og vildledning ved salg af obligationer under dække af økonomisk rådgivning

Sagen omhandler en forbrugers køb af konvertible virksomhedsobligationer efter at have deltaget i en online forbrugerundersøgelse. Forbrugeren blev efterfølgende kontaktet af et selskab, der tilbød en times gratis økonomisk rådgivning ved et hjemmebesøg. Det viste sig dog, at formålet med besøget var at sælge obligationer og tilbyde finansiering heraf.

Sagens omstændigheder:

• Forbrugeren besvarede en online undersøgelse og accepterede at blive kontaktet af selskabet.
• Selskabet tilbød en gratis økonomisk rådgivning, men solgte i stedet obligationer.
• Forbrugeren købte obligationer for 50.000 kr., finansieret delvist gennem et lån fra selskabet.
• Efter et år med begrænset afkast og månedlige betalinger på lånet, fortrød forbrugeren købet.

Forbrugerklager og problemstillinger:

• Forbrugeren klagede over, at selskabet ikke havde oplyst tilstrækkeligt om risiciene ved investeringen.
• Derudover klagede forbrugeren over, at selskabet opkrævede gebyrer for at komme ud af aftalen.

Forbrugerombudsmandens undersøgelser:

• Forbrugerombudsmanden undersøgte, om selskabet havde indhentet gyldigt samtykke til at kontakte forbrugeren med henblik på salg af obligationer.
• Forbrugerombudsmanden vurderede, om Forbrugeraftaleloven var overholdt i forbindelse med hjemmebesøget og salget.
• Forbrugerombudsmanden undersøgte, om selskabet havde opfyldt sin oplysningspligt i henhold til Forbrugeraftaleloven og Kreditaftaleloven.

Afgørelse

Forbrugerombudsmanden fandt, at selskabet havde overtrådt Forbrugeraftaleloven § 6, stk. 1, da de kontaktede forbrugeren telefonisk uden udtrykkeligt samtykke til at sælge obligationer og indgå kreditaftaler ved et hjemmebesøg. Det blev også fastslået, at Forbrugeraftalelovens kapitel 3 og 4 fandt anvendelse, da forbrugeren ikke havde samtykket til salg af sådanne ydelser under hjemmebesøget, jf. Forbrugeraftaleloven § 2, stk. 2, nr. 2. Selskabet havde ikke opfyldt oplysningskravene i Forbrugeraftaleloven § 11, stk. 1 og § 13, herunder oplysning om risici ved tjenesteydelserne på et varigt medie, jf. Forbrugeraftaleloven § 13, stk. 1, nr. 4. Forbrugerombudsmanden vurderede, at oplysningerne i prospektet ikke tilstrækkeligt sikrede, at forbrugeren forstod produktets karakter. Kreditaftalen opfyldte heller ikke kravene i Kreditaftalelovens § 7 a og § 8 om prækontraktuelle og kontraktuelle oplysninger, herunder oplysning om fortrydelsesret efter Kreditaftalelovens § 19 samt ÅOP. Forbrugerombudsmanden mente, at forbrugeren havde mulighed for at fortryde kreditaftalen efter Kreditaftalelovens § 19. Endelig fandt Forbrugerombudsmanden, at kontrakten ikke gav hjemmel til at opkræve ekspeditionsgebyr og gebyr for gensalg. På baggrund af Forbrugerombudsmandens vurdering tilbød selskabet, at forbrugeren kunne træde skadesløs ud af aftalen, og selskabet ville desuden få en advokat til at gennemgå konceptet for at sikre overholdelse af forbrugerlovgivningen fremover.