Sager om utilstrækkelig kreditværdighedsvurdering og overtrædelse af Kreditaftaleloven

Sagerne omhandler to separate sager, hvor Forbrugerombudsmanden er indtrådt på vegne af forbrugerne i sager anlagt af henholdsvis en forbrugslånsvirksomhed og en bank mod to forbrugere. Sagerne omhandler lån ydet til forbrugerne over en periode, hvor Forbrugerombudsmanden har gjort gældende, at långiverne har overtrådt Kreditaftaleloven § 7 c ved ikke at vurdere forbrugernes kreditværdighed tilstrækkeligt.

Sagens omstændigheder

I den ene sag anlagde en forbrugslånsvirksomhed i 2022 sag mod en 51-årig mand vedrørende ubetalte lån. Forbrugeren havde i perioden 2013-2014 modtaget tre lån fra virksomheden, hvoraf det ene blev bevilget, selvom det første lån ikke var afviklet. Lånene var højtforrentede med ÅOP mellem 29-38 %. Forbrugerombudsmanden beregnede, at mandens rådighedsbeløb i de pågældende år var negativt eller betydeligt under det nødvendige for en beskeden levefod.

I den anden sag anlagde en bank i 2022 sag mod en 73-årig kvinde vedrørende ubetalte lån. Kvinden havde i perioden 2015-2018 modtaget seks lån fra banken, hvoraf de nye lån blev bevilget, uden at kvinden havde afviklet de eksisterende. Lånene var ligeledes højtforrentede med ÅOP mellem 20-37 %. Forbrugerombudsmanden beregnede, at kvindens rådighedsbeløb i perioden var betydeligt under det nødvendige for en beskeden levefod.

Forbrugerombudsmandens vurdering

Forbrugerombudsmanden vurderede, at virksomhedernes kreditværdighedsvurderinger var utilstrækkelige, og at udviklingen i forbrugernes gæld burde have afholdt virksomhederne fra at yde yderligere lån. Forbrugerombudsmanden gjorde gældende, at låneaftalerne burde tilsidesættes efter aftalelovens ugyldighedsregler, da de medførte eller forværrede forbrugernes gældssituation.

Afgørelse

Forbrugerombudsmanden vurderede, at banken og forbrugslånsvirksomheden ikke havde foretaget tilstrækkelige kreditværdighedsvurderinger af forbrugerne i henhold til Kreditaftaleloven § 7 c. Det blev fremhævet, at udviklingen i forbrugernes gæld burde have afholdt virksomhederne fra at yde yderligere lån, da forbrugerne ikke havde tilbagebetalt eksisterende lån før nye blev bevilget.

Forbrugerombudsmanden argumenterede for, at korrekte kreditværdighedsvurderinger ville have vist, at forbrugerne ikke var i stand til at betale ydelserne, og at låneaftalerne medførte eller forværrede deres gældssituation. Derfor blev det gjort gældende, at låneaftalerne burde tilsidesættes i henhold til aftalelovens ugyldighedsregler.