Forbrugerombudsmanden skærper kravene til klimamarkedsføring baseret på CO2-kompensation

Forbrugerombudsmanden og de nordiske søstermyndigheder har observeret en stigning i brugen af klimaudsagn baseret på klimakompensationsordninger i markedsføringen. Disse udsagn, som f.eks. "CO2-neutral" eller "CO2-kompenseret", er ofte baseret på virksomheders køb af klimakreditter fra projekter, der binder CO2 eller undgår CO2-udledning.

Problemstilling

• Det er vanskeligt at dokumentere den faktiske klimaeffekt af disse projekter.
• Markedsføring af produkter som CO2-neutrale kan vildlede forbrugerne.

Forbrugerombudsmandens anbefalinger

• Virksomheder bør beskrive konkrete handlinger i deres markedsføring i stedet for at love CO2-neutralitet.
• Hvis virksomheder køber klimakreditter, skal dette beskrives uden at love kompensation eller neutralisering af CO2-udledningen.

Dokumentationskrav

• Markedsføringsloven § 13 kræver dokumentation for faktiske forhold i markedsføringen, herunder klima- og miljøudsagn.
• Dokumentationen for CO2-kompensation skal tage højde for additionalitet, permanens, samtidighed og lækage.

Væsentlige oplysninger

• Selv hvis klimaeffekten kan dokumenteres, skal det oplyses, at neutraliteten skyldes køb af klimakreditter uden for produktets værdikæde, jf. Markedsføringsloven § 6.

Kommende lovændringer

• Den 27. september 2026 træder nye regler i kraft, der implementerer EU’s direktiv om urimelig handelspraksis i markedsføringsloven.
• Disse regler vil forbyde påstande om neutral, reduceret eller positiv miljøpåvirkning baseret på kompensation for drivhusgasemissioner.

Eksempler på tidligere sager

• En tankstation blev vurderet til at vildlede forbrugerne, da de ikke kunne dokumentere, at skovbevarelsesprojekter reelt ville forhindre afskovning.
• To elhandlere vildledte ved at markedsføre CO2-kompensation gennem skovrejsningsprojekter, hvor der ikke blev plantet tilstrækkeligt med træer.

Svensk dom

• Den svenske Patent- och marknadsdomstolen har ligeledes fortolket brugen af CO2-neutralitetsudsagn i markedsføringen og fundet, at forbrugerne ikke kan forventes at forstå, at klimaeffekten først opnås efter 100 år.

Afgørelse

Forbrugerombudsmanden opfordrer virksomheder til at undgå generelle klimaudsagn som "CO2-neutral" og i stedet beskrive konkrete tiltag for at kompensere for CO2-udledning. Markedsføringsloven kræver dokumentation for klima- og miljøudsagn, herunder at CO2-kompensationen er reel og effektiv. Selv med dokumentation skal det tydeligt oplyses, at neutraliteten opnås gennem klimakreditter uden for produktets værdikæde. Fra 27. september 2026 vil EU's direktiv om urimelig handelspraksis, implementeret i markedsføringsloven, forbyde påstande om neutral, reduceret eller positiv miljøpåvirkning baseret på CO2-kompensation.