Vildledende markedsføring med klima- og bæredygtighedsudsagn i byggebranchen
Dato
23. maj 2024
Afgørelsestype
Fuld sag
Emner
Lovreferencer
En virksomhed i bygge- og anlægsbranchen markedsførte sig med klima- miljø- og bæredygtighedsudsagn som ”Her bygger vi bæredygtigt” og ”Vi er klimaneutrale” på en fysisk byggeplads og på virksomhedens hjemmeside. Markedsføringen var rettet mod andre erhvervsdrivende.
Sagens baggrund
- Forbrugerombudsmanden modtog dokumentation for, at virksomheden havde foretaget en række tiltag med fokus på klima, miljø og bæredygtighed.
- Forbrugerombudsmanden fandt, at tiltagene ikke kunne begrunde de anvendte udsagn i markedsføringen.
- Bygge- og anlægsbranchen har en høj CO2e-belastning og et højt forbrug af naturressourcer.
- Der blev opført tilsvarende byggerier med en lavere CO2e-belastning end et af de byggerier, virksomheden markedsførte med klima- og bæredygtighedsudsagn.
Afgørelse
Forbrugerombudsmanden vurderede, at virksomhedens markedsføring med klima- miljø- og bæredygtighedsudsagn var vildledende og i strid med dokumentationskravet i Markedsføringsloven § 13 og forbuddet mod vildledning mellem erhvervsdrivende i Markedsføringsloven § 20. Forbrugerombudsmanden lagde vægt på, at bygge- og anlægsbranchen generelt har en høj miljøbelastning, og at virksomhedens byggerier ikke var væsentligt mindre klimabelastende end tilsvarende byggerier på markedet.
Lignende afgørelser