Østre Landsret stadfæster varetægtsfængsling i sag om legemsangreb af særlig rå karakter

Sagen omhandlede et grundlovsforhør af T2, der sammen med T1, X1 og X2 var tiltalt for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter mod F den 26. april 2021 i Ishøj. Anklagemyndigheden påstod varetægtsfængsling af T2 frem til domsafsigelse.

Anklagen

Anklagemyndigheden tiltalte T2 for overtrædelse af Straffeloven § 245, stk. 1, til dels jf. Straffeloven § 21, jf. Straffeloven § 247, stk. 1. Anklagen lød på, at de tiltalte i forening og efter aftale eller fælles forståelse angreb F ved at tildele ham knytnæveslag og spark på kroppen og i hovedet, ligesom F flere gange blev slået med en hammer. Det blev fremhævet, at T1 og T2 tidligere var straffet for vold.

T2's Forklaring og Erkendelse

T2 erkendte sig skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 244 for at have tildelt F to spark på kroppen under episoden, men nægtede sig i øvrigt skyldig i den rejste tiltale. Han forklarede, at han spontant løb til for at stoppe en slåskamp, hvor hans ven X1 var involveret. Han vidste ikke, at X1 havde en hammer. T2 forklarede, at han forsøgte at lægge sig imellem F og X1, men da F forblev aggressiv, endte han med at sparke F, mens denne lå ned. T2 beskrev F som en stor, psykisk syg mand, der "kan finde på at gøre noget".

Anklagemyndighedens Argumentation

Anklagemyndigheden påstod T2 varetægtsfængslet i godt 5 måneder i medfør af Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 2 med henvisning til:

• Begrundet mistanke: Videovervågning viste, at T2 aktivt deltog i volden, der blev begået i forening, og hvor en hammer blev brugt gentagne gange, også mod F's hoved og mens F lå ned.
• Gentagelsesfare: T2 var flere gange tidligere straffet for personfarlig kriminalitet, herunder:
  • Østre Landsrets dom af 30. juni 2020 for overtrædelse af Straffeloven § 266.
  • Østre Landsrets dom af 24. april 2018 for overtrædelse af Straffeloven § 245, stk. 1 og Straffeloven § 247, stk. 1.
  • Retten i Glostrups dom af 4. september 2017 for overtrædelse af Straffeloven § 244, Straffeloven § 247, stk. 1, til dels Straffeloven § 21, og Straffeloven § 266.
  • Retten i Roskildes dom af 7. oktober 2016 for overtrædelse af Straffeloven § 244 og Straffeloven § 276, jf. Straffeloven § 287, stk. 1.
• Proportionalitet: Voldens karakter og omfang, herunder hammerbrug, gjorde varetægtsfængsling proportional i henhold til Retsplejeloven § 762, stk. 3.

Forsvarets Argumentation

Forsvareren nedlagde påstand om løsladelse og anførte:

• Spontan involvering: T2 blev spontant involveret for at hjælpe en kammerat, der blev overfaldet, og der var ingen forudgående aftale om vold.
• Manglende kendskab til hammer: Det fremgik ikke af videoen, at T2 var bevidst om hammeren, og han kunne derfor ikke siges at have tilsluttet sig vold med hammer. Hammerbrug blev anset for en "abnorm handling".
• Kun simpel vold: Der var kun begrundet mistanke om overtrædelse af Straffeloven § 244.
• Ingen gentagelsesfare: Den seneste dom for vold var fra 2018, hvorfor betingelserne for varetægtsfængsling efter Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 2 ikke var opfyldt.
• Uproportionalitet: Varetægtsfængsling frem til dom ville være uproportional.

Landsrettens Afgørelse

Østre Landsret stadfæstede Retten i Glostrups kendelse om varetægtsfængsling af T2. Landsretten fandt, at der var begrundet mistanke om, at T2 havde gjort sig skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 245, stk. 1 og Straffeloven § 247, stk. 1, da han deltog i et groft legemsangreb mod F, hvor der blev anvendt en hammer, og F blev tildelt flere slag og spark, også mens han lå ned.

Landsretten tiltrådte, at betingelserne for varetægtsfængsling i medfør af Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 2 var opfyldt. Dette skyldtes, at T2 flere gange tidligere var straffet for personfarlig kriminalitet, hvilket gav bestemte grunde til at frygte, at han på fri fod ville begå ny ligeartet kriminalitet. Varetægtsfængslingen frem til dom blev også anset for proportional i henhold til Retsplejeloven § 762, stk. 3, givet voldens karakter og grovhed samt T2's forstraffe.

Præcisering af Varetægtsfængslingsfrist

Landsretten præciserede dog anvendelsen af Retsplejeloven § 767, stk. 1 og Retsplejeloven § 767, stk. 2. Det blev fastslået, at selvom anklageskriftet var indleveret og hovedforhandlingen berammet forud for grundlovsforhøret, skulle den indledende frist for varetægtsfængsling i den første kendelse ikke overstige 4 uger. Fristen for varetægtsfængslingen skulle derfor fastsættes af byretten i overensstemmelse hermed.