Sag om misligholdelse af ansættelseskontrakt ved manglende bekræftelse af fakturainstruks

Sagen vedrører et krav fra F, tidligere administrerende direktør for Det østrigske selskab, mod selskabet om betaling af garantiløn og flytteomkostninger som følge af påstået misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Baggrund for Sagen

• Parterne og ansættelsesforholdet: F var administrerende direktør for Det østrigske selskab, et datterselskab af Det danske selskab, hvor D var administrerende direktør. F's direktørkontrakt fra 1999 (revideret 2000) fastslog, at F refererede til D. Kontrakten indeholdt bestemmelser om garantiløn og opsigelse, herunder pkt. 3.1.2, der omhandlede ret til to års garantiløn ved opsigelse grundet selskabets misligholdelse.
• Inter-company fakturaer: I 1997 udstedte Det østrigske selskab to fakturaer til Det italienske selskab på i alt ca. 1,8 mio. kr. F forklarede, at faktureringen skete efter instruks fra D for at reducere det italienske selskabs skattepligtige overskud. Der blev ikke udført arbejde af Det østrigske selskab for disse fakturaer, og kunderne fremgik ikke af selskabets "Score Sheets".
• Revisors bemærkninger: Den østrigske revisor påpegede i årene efter 1997, at tilgodehavendet fra Det italienske selskab ikke var blevet betalt, og i 2002 ønskede revisor at omklassificere kravet til et langfristet lån, da der ikke var udført arbejde for beløbet.
• Konflikt og opsigelse: I begyndelsen af 2002 opstod der uenigheder mellem F og D, herunder om F's lønforhold og F's "solo-initiativer" vedrørende koncernens interne forhold (transfer pricing, royalties). F anmodede gentagne gange D om skriftligt at bekræfte, at fakturaerne fra 1997 var udstedt efter D's instruks. D afviste at bekræfte dette med henvisning til manglende erindring og udtalte, at det ikke var hans problem.
• F's fratræden: Den 9. april 2002 opsagde F sin stilling med henvisning til Det østrigske selskabs misligholdelse af ansættelsesforholdet, idet D ikke havde bekræftet instruksen om fakturaerne. F krævede to års garantiløn og flytteomkostninger. Koncernen ophævede F's kontrakt den 3. maj 2002 med henvisning til, at F uberettiget var udeblevet fra arbejdet.

Parternes Påstande og Argumenter

Rettens Begrundelse og Afgørelse

Retten lagde til grund, at F i januar 1996 blev registreret som direktør og dermed ansvarlig over for de østrigske myndigheder for Det østrigske selskab. Selvom F refererede til moderselskabet, fandt retten ikke grundlag for at henføre F's ansættelsesforhold under funktionærretlige regler.

Retten fastslog, at fakturaerne blev udstedt efter instruks fra D, og at F havde kendskab til udstedelsen og meddelte D, at instruktionerne var fulgt. Det var F's ansvar at sikre, at selskabet handlede i overensstemmelse med østrigsk lovgivning. F havde dog ikke dengang foretaget en nærmere undersøgelse af fakturaerne.

Retten fandt, at udstedelsen af fakturaerne var bestemt af skattemæssige hensyn, men kunne ikke afvise, at der også lå reelle forretningsmæssige forhold til grund. Hverken italienske eller østrigske myndigheder havde efterfølgende rejst spørgsmål om fakturaernes lovlighed.

Retten vurderede, at D's manglende bekræftelse af instruksen, under hensyn til F's stilling som ansvarlig direktør, at der var forløbet mere end 4 år siden fakturaernes udstedelse, og at udstedelsen ikke tidligere havde givet anledning til problemer, ikke udgjorde et sådant illoyalt forhold fra Koncernens side, at det kunne karakteriseres som misligholdelse.

Derfor blev Det østrigske selskabs påstand om frifindelse taget til følge.

Sagsomkostninger

Under hensyn til sagens forløb, både før og efter F's opsigelse, fandt retten, at hver part skulle bære egne sagsomkostninger.

Dommen er anonymiseret.Sagen er anket til Højestetet den 30. september 2005 (HR j.nr. 402/05).Sagen er sluttet i Højesteret den 14. februar 2007.