Sag om feriepenge under opsigelse med fritstilling

Sagen omhandlede spørgsmålet, hvorvidt advokat B, der ikke havde bestået den i Retsplejeloven § 133 omhandlede prøve i procedure, kunne give møde i Sø- og Handelsretten. Sagen var oprindeligt anlagt ved Retten i Tåstrup den 13. december 2004 med en sagsgenstand på 40.516,10 kr. og blev efterfølgende henvist til Sø- og Handelsretten.

Baggrund for henvisningen

Retten i Tåstrups kendelse om henvisning var begrundet med, at Sø- og Handelsrettens fagkundskab inden for ansættelsesretten havde væsentlig betydning for sagens behandling. Henvisningen skete under påberåbelse af Retsplejeloven § 226, stk. 3, jf. Retsplejeloven § 226, stk. 1, litra 1 og 2.

Sagens indhold

Den underliggende sag vedrørte et ansættelsesforhold og omhandlede specifikt spørgsmålet, om der skulle afregnes feriepenge for hovedferien efter fratræden, når den ansatte var opsagt med tre måneders varsel, suspenderet resten af opsigelsesmåneden og derefter fritstillet frem til fratræden, samtidig med at ferie var varslet afviklet uden nærmere konkretisering af tidspunktet i den efterfølgende tre-måneders periode.

Advokat B gjorde gældende, at han kunne give møde i sagen og fremlagde yderligere begrundelser herfor i skrivelser af 14. og 20. januar 2005.

Sø- og Handelsretten fastslog, at den foreliggende sag var henvist af byretten i medfør af Retsplejeloven § 226, stk. 3, jf. Retsplejeloven § 226, stk. 1, nr. 1 og 2. Sagens behandling ved Sø- og Handelsretten fandt sted i medfør af Retsplejeloven § 9, stk. 6.

Rettens begrundelse

Retten bemærkede, at sager, der behandles ved Sø- og Handelsretten i medfør af Retsplejeloven § 9, stk. 6 – som er ansættelsesforholdssager henvist fra byretten – ikke er sager, der i medfør af retsplejelovens kapitel 21 behandles ved byret. Dette er afgørende for anvendelsen af reglerne om møderet.

Afgørelse

På baggrund heraf fandt retten, at advokat B ikke kunne give møde i sagen i medfør af Retsplejeloven § 132.

Kendelsen er anonymiseret.