Sø- og Handelsretten: Sag om jobklausuls gyldighed og overtrædelse af ansættelsesbevisloven

Sagen omhandler gyldigheden af en jobklausul og spørgsmålet om, hvorvidt en arbejdsgiver havde pligt til at oplyse en medarbejder om dens eksistens. Pharmadanmark, som mandatar for F, sagsøgte A.

Baggrund for Sagen

F blev ansat hos A som Senior Clinical Research Associate i februar 2006. A's finske moderselskab, B, indgik den 1. maj 2006 en Master Service Agreement (Aftalen) med kunden G. Aftalen indeholdt en jobklausul i afsnit 11.4, der forhindrede G i at ansætte personale udstationeret fra B (A) eller dets underleverandører i et år efter aftalens ophør.

F blev udstationeret til G fra januar til december 2007. Under drøftelser om en mulig fastansættelse hos G blev F bekendt med jobklausulen, som hun ikke tidligere var blevet informeret om af A. G meddelte F, at de ikke kunne tilbyde hende ansættelse på grund af klausulen.

F's Påstande

F nedlagde tre påstande:

A påstod frifindelse.

A's Argumenter

A gjorde gældende, at jobklausulen var gyldig og almindelig i branchen. De mente ikke, at F havde en retlig interesse i at få påstandene prøvet, da Aftalen senere var blevet revideret, så G frit kunne ansætte medarbejdere fra A mod kompensation. A bestred desuden, at de havde en pligt til at oplyse F om klausulen, da den ikke var et væsentligt vilkår i F's ansættelse, og der ikke var et lovkrav herom på tidspunktet for ansættelsen.

Sø- og Handelsretten afsagde dom den 19. december 2008.

Rettens Vurdering af Retlig Interesse

Retten fandt, at F havde en retlig interesse i at få sagen prøvet, da Master Service Agreement på tidspunktet for sagens anlæggelse (oktober 2007) ikke var ændret, og A ikke havde meddelt F, at klausulen ikke ville blive gjort gældende over for hende.

Vurdering af Jobklausulens Gyldighed

Retten afviste F's påstande om ugyldighed af jobklausulen:

• Grundloven § 74: Retten fastslog, at Grundlovens § 74 vedrører retten til at etablere sig som selvstændig erhvervsdrivende og ikke ansættelsesvilkår for lønmodtagere. Klausulen kunne derfor ikke tilsidesættes i medfør heraf.
• Danske Lov 5-1-2: Retten fandt, at jobklausuler er tilladt i dansk ret og ikke i strid med ærbarhed.
• Aftaleloven § 36: Retten fastslog, at Aftalelovens § 36 ikke kunne påberåbes af F, da hun ikke var kontraktpart i aftalen. En pådømmelse af ugyldighed ville gribe ind i aftaleparternes aftalefrihed.

Retten frifandt derfor A for F's påstand 1 og 2.

Vurdering af Ansættelsesbevisloven

Retten fandt, at jobklausulen begrænsede F's mulighed for frit at søge ansættelse hos G og måtte anses for et væsentligt vilkår, som en medarbejder skal gøres bekendt med ved ansættelsen eller når det bliver aktuelt. Retten lagde vægt på, at vilkåret havde konkret betydning for F, da hun ikke kunne fortsætte et ansættelsesforløb hos G.

Retten fandt det ikke undskyldeligt, at A ikke havde oplyst F om klausulen. Som følge af A's overtrædelse af Ansættelsesbevisloven tilkendtes F en godtgørelse på 75.000 kr. Retten fandt det ikke godtgjort, at F havde lidt et tab ud over dette, og afviste derfor erstatningskravet.

Afgørelse

• A tilpligtes at betale 75.000 kr. til F med tillæg af procesrente fra den 10. oktober 2007.
• A tilpligtes at betale 20.000 kr. i sagsomkostninger samt 2.100 kr. til dækning af retsafgift til Pharmadanmark med tillæg af rente efter rentelovens § 8 a.

Bemærk! Sagsøger er anonymiseret.