Godtgørelse for arbejdstageropfindelse - Integreret tilbehørsløsning til høreapparat

Sagen omhandlede en medarbejders (F) krav på godtgørelse for en opfindelse, han gjorde under sin ansættelse som udviklingsingeniør hos Oticon. F blev ansat i 1997 med hovedopgave at implementere PRO-systemet (et 3D-designværktøj) og deltog sideløbende i andre projekter.

Opfindelsen og dens kontekst

F opfandt en integreret tilbehørsløsning til Oticons SUMO høreapparat, som muliggjorde sikker fastgørelse af tilbehør til batteriskuffen. Oticon indgav europæiske og internationale patentansøgninger for opfindelsen i 2001, hvor F blev angivet som opfinder. Patentet blev registreret efter indledende indvendinger fra patentmyndighederne vedrørende nyhedsværdi og opfindelseshøjde.

F fratrådte sin stilling i januar 2001 og rejste først krav om godtgørelse i 2002, da han blev opmærksom på patenteringen.

Sagsøgers påstande

F påstod, at opfindelsen var af en sådan karakter, at den oversteg, hvad der med rimelighed kunne forventes af ham i hans stilling, og at han derfor var berettiget til godtgørelse i henhold til Lov om arbejdstageres opfindelser § 8, stk. 1. Han fremhævede, at:

• Opfindelsen var en radikal ændring af tidligere løsninger og løste et problem med løst tilbehør.
• Den forbedrede brugervenlighed og differentierede produktet på markedet.
• Opfindelsen var patenteret på væsentlige markeder og kunne genbruges i fremtidige produkter.
• Hans løn var relativt beskeden for en nyuddannet ingeniør.

Sagsøgtes påstande

Oticon påstod frifindelse og argumenterede for, at opfindelsen ikke oversteg, hvad der kunne forventes af F. Oticon anførte, at:

• F's primære opgave var PRO-implementering, men han havde også udviklingsopgaver.
• Opfindelsen var en nærliggende løsning og ikke ekstraordinær.
• Kun en prototype eksisterede ved F's fratræden, og yderligere udviklingsarbejde var nødvendigt.
• Patentet havde begrænset teknisk og økonomisk betydning, da SUMO-apparatet udgjorde en lille del af salget, og kun få brugere købte tilbehør.
• F havde udvist passivitet ved ikke at rejse krav om godtgørelse tidligere.

Retten fandt, at F blev ansat som udviklingsingeniør med opgaver inden for både PRO-implementering og udviklingsarbejde. Selvom F's hovedopgave var PRO, blev han efter eget ønske tilknyttet SUMO-projektet for at udføre mere udviklingsarbejde, hvor PRO-opgaverne udgjorde 20-40% af hans arbejdstid.

Retten vurderede, at F's specifikke opgave på SUMO-projektet var at udvikle en fastgørelsesmetode for tilbehør, der opfyldte design- og sikkerhedskrav. F løste opgaven på en praktisk og tilfredsstillende måde, og opfindelsen havde designmæssige kvaliteter, der blev karakteriseret som "nice to have".

Imidlertid lagde retten vægt på, at segmentet for tilbehør til super power høreapparater var lille, og at opfindelsens anvendelse for det samlede produkt kun havde beskeden betydning. Retten konkluderede, at opfindelsen ikke havde en værdi, der oversteg, hvad der under hensyn til F's arbejdsforhold med rimelighed kunne forudsættes, at han skulle præstere.

Oticons frifindelsespåstand blev derfor taget til følge. Oticon A/S blev frifundet, og Statskassen blev pålagt at betale sagsomkostninger på 20.000 kr. til Oticon A/S.

Bemærk! Sagsøger er anonymiseret til F.