Sag om efterbetaling af naturgas: Forældelse og beregning af forbrug

Sagen vedrører en efteropkrævning for naturgas leveret over en periode på cirka seks år, hvor forbruget ikke var blevet registreret eller faktureret af energiselskabet.

Sagens faktiske omstændigheder

Forbrugeren fik installeret en gasinstallation i november 2005. Energiselskabet, HMN Naturgas I/S & HMN Gassalg A/S, fik først kendskab til installationen og det deraf følgende forbrug i december 2011. Efter et syn af installationen fremsendte selskabet en samlet opgørelse for hele forbrugsperioden fra 3. november 2005 til 19. december 2011. Forbrugeren gjorde indsigelse mod opgørelsen og indbragte sagen for Ankenævnet.

Parternes påstande

Forbrugeren har fremsat krav om at få en reduktion i det fakturerede forbrug. Energiselskabet fastholder kravet om efterbetaling for det målte forbrug.

Nævnets indledende betragtninger

Nævnet bemærker, at pligten til at anmelde en ny installation påhviler den VVS-installatør, der har udført arbejdet. Det lægges til grund, at der er etableret et kundeforhold, da enhver ifølge Naturgasforsyningsloven § 7, stk. 2 har ret til at blive forsynet med naturgas mod betaling. Ved at forbruge gassen har forbrugeren accepteret at indgå i et forpligtende kundeforhold med både distributionsselskab og leverandør.

Ankenævnet giver ikke forbrugeren medhold i kravet om en reduktion af det fakturerede forbrug. Energiselskabet, HMN Naturgas I/S, skal dog foretage en ny beregning af forbruget for perioden fra 3. november 2005 til 19. december 2011.

Nævnets begrundelse

Nævnet fastslår, at der er etableret et gyldigt kundeforhold, da forbrugeren ved at forbruge naturgas har accepteret at stå i et forpligtende forhold til distributions- og leverandørselskabet. Dette følger af forsyningspligten i naturgasforsyningsloven samt almindelige danske retsprincipper. Aftaleforholdet reguleres af selskabets leveringsbetingelser og relevant lovgivning, herunder aftale- og købeloven.

Nævnet finder, at det fakturerede forbrug er korrekt målt, men at beregningsmetoden er forkert. Da det ikke kan fastslås præcist, hvornår gassen er forbrugt, skal det samlede forbrug fordeles forholdsmæssigt og lineært over de enkelte afregningsår i perioden, korrigeret for de officielle graddagetal. Prisen skal fastsættes til de enhedspriser, der var gældende i de respektive afregningsår, og ikke til den dagspris, der var gældende på faktureringstidspunktet.

Vedrørende forældelse vurderer nævnet, at kravet ikke er forældet. Spørgsmålet reguleres af Forældelsesloven § 3. Den almindelige 3-årige forældelsesfrist i lovens stk. 1 suspenderes i henhold til stk. 2, da energiselskabet var i en undskyldelig uvidenhed om både fordringen og skyldnerens identitet indtil december 2011. Nævnet finder ingen grund til at bebrejde selskabet for ikke at have opdaget forholdet tidligere. Derfor er kravet alene underlagt den absolutte 10-årige forældelsesfrist i lovens § 3, stk. 3, nr. 3. Da kravet er rejst inden for denne frist, er det ikke forældet.

Energiselskabet skal ikke betale sagsomkostninger, og klagegebyret returneres ikke til forbrugeren.