Københavns Energi mod Klager: Tvist om efterregning for elforbrug over flere år.

Sagen omhandler en tvist om en stor efterregning for elforbrug over en treårig periode fra 28. februar 2002 til 28. februar 2005.

Sagens baggrund

Den 16. marts 2005 modtog klageren en årsregning fra Københavns Energi på 242.466,74 kr. Klageren gjorde indsigelse, da beløbet markant oversteg det forventede årsforbrug.

Energiselskabet forklarede, at klageren var blevet tilmeldt den 1. marts 2002. I den mellemliggende periode frem til den 22. november 2004, hvor den gamle måler blev nedtaget og aflæst, havde selskabet ikke modtaget aflæsninger fra klageren. Faktureringen var derfor baseret på et skøn, som viste sig at være for lavt. Den store efterregning dækkede differencen mellem det skønnede og det faktiske forbrug, som blev konstateret ved den endelige aflæsning.

Parternes påstande og argumenter

Klageren krævede at blive fritaget for betaling af hele regningen. Klageren anførte, at forbruget ikke kunne være korrekt opgjort, og at det var urimeligt, at energiselskabet fremsendte en så stor efterregning for et forbrug, der lå flere år tilbage i tiden. Klageren mente desuden, at en stor del af forbruget burde afregnes til de lavere kWh-priser, der var gældende i perioden 2002-2004, og ikke til den nuværende, højere pris.

Københavns Energi fastholdt kravet om betaling. Selskabet argumenterede for, at det registrerede forbrug var korrekt og henviste til data fra både den nedtagne og den nye måler, som viste et sammenligneligt forbrugsniveau. Selskabet anførte, at den store regning udelukkende skyldtes, at klagerens forbrug var blevet skønnet for lavt i en længere periode, fordi klageren havde forsømt at indsende måleroplysninger.

Ankenævnet kan ikke give klageren medhold i kravet om at blive fritaget for betaling af regningen på 242.466,74 kr.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet fastslår, at bevisbyrden for, at et målt forbrug ikke svarer til det faktiske forbrug, påhviler forbrugeren. Klageren har ikke dokumenteret eller på anden vis sandsynliggjort, at der var fejl ved elmåleren, eller at det fakturerede forbrug var ukorrekt. Da der ikke er fundet fejl ved måleren, er udgangspunktet, at klageren skal betale for det registrerede forbrug.

Nævnet finder dog, at det ikke er rimeligt, at indklagede har faktureret hele efterbetalingen af merforbruget til den aktuelle kWh-pris. Da efterbetalingen dækker forbrug i årene 2002 til 2005, skal indklagede foretage en forholdsmæssig fordeling af det antal kWh, der skal efterbetales. Prisen pr. kWh skal fastsættes efter de takster, der var gældende i de respektive forbrugsår.

Sagsomkostninger

Da klageren ikke fik medhold i sin hovedpåstand, og da det delvise medhold anses for at være ubetydeligt, pålægges indklagede ikke at betale sagsomkostninger. Klagegebyret returneres ikke til klageren, jf. ankenævnets vedtægter § 23, stk. 2.