Klage over elforbrug efter brand i lejet lejlighed: Spørgsmål om bevis for forbrug og retsfortabende passivitet

Sagen omhandler en regningsklage på 6.512,06 kr. for elforbrug i perioden 22. september 2003 til 31. juli 2004. Klager bestrider kravet, da lejemålet nedbrændte i januar 2004, og klager derfor ikke har boet på adressen i en stor del af perioden. Energiselskabet har efterfølgende forsøgt at inddrive gælden via advokat og fogedretten.

Sagens faktiske omstændigheder

Klager var lejer af en lejlighed, som nedbrændte den 18. januar 2004. Klager oplyser at have meddelt branden til energiselskabets kundecenter den 21. januar 2004. Den 12. august 2004 modtog klager en slutopgørelse for perioden. Herefter hørte klager intet fra selskabet før februar 2007, hvor en advokat fremsendte en rykker på vegne af selskabet. I maj 2007 blev der indgivet et betalingspåkrav til fogedretten.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand: Klager kræver fuld fritagelse for betalingskravet. Subsidiært kræves en opgørelse baseret på normalt forbrug frem til branddatoen den 18. januar 2004. Klager argumenterer for, at han fraflyttede lejemålet på grund af branden, og at eventuelt efterfølgende elforbrug må skyldes håndværkere, der genopbyggede ejendommen. Klager påpeger desuden, at energiselskabet har udvist retsfortabende passivitet ved ikke at have rykket for betaling i mere end tre år.

Indklagedes påstand: Energiselskabet fastholder betalingskravet med den begrundelse, at det fakturerede forbrug er registreret på klagers installation. Selskabet bekræfter, at klager kontaktede dem om branden, men at klager blev oplyst om fortsat at være tilmeldt adressen. Selskabet har fremlagt dokumentation for rykkerskrivelser sendt i marts og april 2004. De afviser, at forbruget kan stamme fra genopbygning, da ejeren bekræftede, at alle ledninger var brændt væk, selvom måleren var intakt.

Ankenævnet giver klager fuldt medhold og fritager denne for betalingskravet fra SEAS-NVE Net A/S og SEAS-NVE Strømmen A/S.

Nævnets begrundelse

Nævnet finder, at indklagede som netselskab, efter at have modtaget meddelelse om en brand, straks eller uden unødigt ophold burde have undersøgt ejendommen. Formålet med en sådan undersøgelse er dels at kontrollere elforsyningsforholdene for at undgå risiko for personer eller skade, dels at aflæse elmåleren og afklare, om kundeforholdet var bortfaldet på grund af branden.

En brand, der medfører, at beboelse må opgives, betragtes som en force majeure-lignende situation. Det kan derfor ikke med rimelighed pålægges en forbruger at foretage en flytteaflæsning af elmåleren. I en sådan situation påhviler det netselskabet, som ejer af elmåleren, selv aktivt at indhente de nødvendige forbrugsdata.

Ved at undlade at kontrollere installationsadressen, aflæse og plombere eller nedtage elmåleren, har indklagede bragt sig i en situation, hvor selskabet ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan dokumentere, at det fakturerede forbrug udelukkende er forbrugt af klager. Der kunne være tale om et efterfølgende forbrug, som er klager uvedkommende. Da indklagede ikke kan føre det fornødne bevis for, at det fakturerede forbrug reelt er klagers, har indklagede som kreditor ikke løftet sin bevisbyrde for, at klager er den rette debitor for fordringen.

På denne baggrund fritages klager for betalingskravet. Indklagede pålægges at betale sagens omkostninger på 7.000 kr. i henhold til ankenævnets vedtægter og Bekendtgørelse om omkostninger ved godkendte, private klage - eller ankenævn § 3. Klager får desuden sit klagegebyr tilbagebetalt.