Dom for forsøg på manddrab og våbenbesiddelse – Skærpelse af straf til fængsel i 12 år

Sagen omhandler et forsøg på manddrab og ulovlig våbenbesiddelse, hvor tre tiltalte, T1, T2 og T3, var anklaget for i forening at have forsøgt at dræbe F1 ved at skyde mod hendes bil. Sagen involverede også en anklage mod T1 for trusler mod offentlig tjenestemand.

Anklager og Påstande

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf for alle tiltalte. Specifikt var anklagerne:

• Forhold 1: Forsøg på manddrab efter Straffeloven § 237, jf. Straffeloven § 21, jf. Straffeloven § 89. Dette omfattede køb af en GPS-tracker, der blev monteret på F1's bil, og efterfølgende affyring af mindst fem skud med to pistoler mod F1's bil den 18. februar 2019.
• Forhold 2: Overtrædelse af Straffeloven § 192a, stk. 3, jf. Våbenloven § 10, jf. Våbenloven § 2, stk. 1, jf. Våbenloven § 1, stk. 1, for besiddelse af to funktionsdygtige pistoler og ammunition under særligt skærpende omstændigheder på et offentligt sted.
• Forhold 3: Overtrædelse af Straffeloven § 119, stk. 1 og Straffeloven § 121 for T1 alene, ved at have truet og fornærmet fængselsbetjente i Storstrøm Fængsel.

T1 nægtede sig skyldig i forhold 1 og 2, men erkendte sig skyldig i forhold 3. T2 og T3 nægtede sig skyldige i alle forhold. F1 nedlagde påstand om erstatning på 89.342,85 kr. for psykologudgifter, skader på køretøjer og rykkergebyrer, hvilket de tiltalte bestred.

Bevisførelse og Centrale Oplysninger

Sagen byggede på en række tekniske og vidnebaserede beviser:

• Hændelsesforløb: F1 anmeldte at være blevet beskudt, og der blev fundet fem afskudte patronhylstre og projektiler på gerningsstedet. Kriminaltekniske undersøgelser viste, at der blev anvendt to forskellige pistoler, og F1's bil blev ramt af mindst tre skud.
• GPS-tracker: En GPS-tracker blev fundet på F1's bil. T3 erkendte at have købt den, men hævdede det var for en anden person. T3's DNA blev fundet på trackeren. Logdata viste, at trackeren blev lokaliseret via en app, og T1's iPhone blev forbundet til de IP-adresser, der blev brugt til at spore trackeren.
• Gerningsbil og DNA: En sort Mercedes Benz stationcar, der matchede vidnebeskrivelser af gerningsbilen, blev fundet med en skimaske og handsker. Disse genstande indeholdt DNA fra T2 og krudtpartikler.
• F1's identifikation: F1 forklarede, at hun genkendte T1 og T2 som de maskerede skytter, da hun var vokset op med dem og så dem på tæt hold under oplyste forhold. Hun bemærkede, at T2 skød med venstre hånd, hvilket stemte overens med en tidligere udtalelse fra T2 om at have lært at bruge venstre hånd efter en ulykke.
• Konflikt: Det blev oplyst, at der var en igangværende konflikt i Sted3, og at T1's bror tidligere var dømt for at have stukket F1's bekendte, A, med en kniv, hvor F1 og A havde vidnet i sagen.

Landsrettens Afgørelse

Østre Landsret stadfæstede byrettens dom med skærpelse af straffen for T1 og T2. Landsretten fandt begge tiltalte skyldige i forsøg på manddrab og ulovlig våbenbesiddelse, og T1 tillige skyldig i trusler mod offentlig tjenestemand.

Landsrettens Begrundelse

Landsretten lagde til grund, at der blev affyret mindst fem skud fra to pistoler mod F1's bil, og at to maskerede personer udførte skyderiet. Disse personer blev sat af og samlet op af en sort stationcar, der svarede til den bil, T1 og T2 blev fundet i dagen efter. I bilen blev der fundet en skimaske og handsker med krudtpartikler og DNA fra T2.

F1's genkendelse af T1 og T2 som gerningsmændene blev anset for sikker og troværdig. Selvom byretten havde fundet, at T1's telefon blev brugt til at lokalisere GPS-trackeren, fandt landsretten ikke dette bevist, men det ændrede ikke ved skyldsspørgsmålet for T1 på grund af F1's sikre identifikation.

Landsretten fandt det bevist, at T1 og T2 anså det som overvejende sandsynligt, at F1 ville afgå ved døden som følge af skuddene, og at skudepisoden var nøje planlagt, herunder med brug af en GPS-tracker. Overtrædelserne blev henført under Straffeloven § 81 b på grund af deres karakter og begåelse på offentligt tilgængeligt sted med brug af skydevåben.

Strafudmåling

Straffen for både T1 og T2 blev fastsat til fængsel i 12 år. For T1 var dette en tillægsstraf til en tidligere dom. Landsretten lagde vægt på overtrædelsernes alvor, herunder at de var begået på offentligt sted med skydevåben og fremstod som nøje planlagt.

Erstatning

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om erstatning til F1 for psykologudgifter (1.445,26 kr.) og skader på køretøjer (57.897,58 kr.). Der blev ikke tilkendt godtgørelse efter Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 3, da drabsforsøget ikke medførte fysisk skade for F1. Krav om godtgørelse for svie og smerte samt inkassoomkostninger blev henvist til Erstatningsnævnet eller civilt søgsmål.