Frifindelse for erstatningskrav grundet selvforskyldt frihedsberøvelse

Sagen omhandlede et erstatningskrav fra en person, der havde været anholdt og varetægtsfængslet i 84 dage fra januar til april 2020, sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Erstatningssøgende blev delvist frifundet ved Københavns Byrets dom af 28. april 2020, men dømt for besiddelse af hashprodukter til dels eget forbrug og dels videreoverdragelse. Straffen blev fastsat til 40 dages fængsel.

Erstatningskrav og Anklagemyndighedens Påstand

Erstatningssøgende fremsatte krav om erstatning på 70.750 kr. for uberettiget strafforfølgning i henhold til Retsplejeloven § 1018 a, stk. 1. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om frifindelse med henvisning til Retsplejeloven § 1018 a, stk. 3 og bestred kravets opgørelse.

Sagens Omstændigheder og Byrettens Vurdering

Det var ubestridt, at varetægtsfængslingen på 84 dage ikke stod i rimeligt forhold til strafforfølgningens udfald på 40 dages fængsel, jf. Retsplejeloven § 1018 a, stk. 2. Udgangspunktet var derfor, at erstatningssøgende havde krav på erstatning.

Byretten skulle vurdere, om erstatningssøgende havde udvist uforsigtighed eller mistankepådragende adfærd, der kunne begrunde nedsættelse eller nægtelse af erstatning efter Retsplejeloven § 1018 a, stk. 3.

Erstatningssøgende forklarede, at han havde rørt ved hash og bakker i en bod på Christiania, hvilket førte til fund af hans fingeraftryk på papbakker ved en politiaktion. En efterfølgende ransagning af hans hjem afslørede 56,6 gram hash, 32 joints og 4.300 kr. i kontanter. Det blev også oplyst, at erstatningssøgende tidligere var dømt for lignende kriminalitet og var prøveløsladt få måneder før den aktuelle frihedsberøvelse.

Byretten fandt, at erstatningssøgende, som tidligere dømt for ligeartet kriminalitet og prøveløsladt, ved at røre ved hashbakker og opbevare hash på sin bopæl, havde udvist en så uforsigtig og mistankepådragende adfærd, at han måtte påregne risikoen for frihedsberøvelse. Retten konkluderede, at erstatningssøgende selv havde givet anledning til frihedsberøvelsen og derfor skulle nægtes erstatning.

Landsrettens Afgørelse

Østre Landsret stadfæstede Københavns Byrets dom af 11. juli 2023. Landsretten tiltrådte byrettens begrundelse om, at erstatningssøgende ved sin adfærd forud for anholdelsen selv havde givet anledning til frihedsberøvelsen.

Landsretten fandt derfor, at erstatningssøgende ikke havde krav på erstatning i medfør af Retsplejeloven § 1018 a, stk. 3.

Konsekvenser:

• Byrettens dom blev stadfæstet.
• Erstatningssøgende skulle betale sagens omkostninger for landsretten.