Fortolkning af forbrugerbegrebet og tjenesteydelsesaftaler i forbindelse med skolekontrakter

Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra Bulgarien vedrørende fortolkningen af direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder. Tvisten er opstået mellem St. Kliment Ohridski Primary Private School EOOD (en privat uddannelsesinstitution) og QX (en forælder), vedrørende betaling af en konventionalbod efter ensidig opsigelse af skolekontrakter.

Baggrund

• QX havde indgået skolekontrakter med St. Kliment Ohridski for sine skolepligtige børn.
• Kontrakterne indeholdt en klausul om konventionalbod ved ensidig opsigelse.
• QX opsagde kontrakterne, og skolen krævede betaling af konventionalboden.

Centrale Spørgsmål

1. Er QX (forælderen) eller hendes børn omfattet af forbrugerbegrebet i direktiv 2011/83/EU?
2. Udgoer skolekontrakten en tjenesteydelsesaftale?
3. Kan QX fritages for betaling af skolepenge under henvisning til manglende anmodning om specifikke fag eller utilfredshed med undervisningen?

Parternes Argumenter

• St. Kliment Ohridski: Hævder, at QX skal betale konventionalboden i henhold til kontrakten.
• QX: Bestrider gyldigheden af konventionalboden og påberåber sig forbrugerbeskyttelse.

Forelæggelsesrettens Betragtninger

• Den forelæggende ret tvivler på, om QX kan betragtes som forbruger, da skolegang er obligatorisk.
• Retten er usikker på, om skolekontrakten fuldt ud kan kvalificeres som en tjenesteydelsesaftale.
• Retten spørger, om artikel 27 i direktiv 2011/83/EU kan anvendes til at fritage forælderen for betaling.

Afgørelse

Domstolen fastslår:

1. Forbrugerbegrebet: En forælder, der indgår en skolekontrakt med en privat uddannelsesinstitution for sine skolepligtige børn, er omfattet af forbrugerbegrebet i direktiv 2011/83/EU. Eleven selv er ikke omfattet.
2. Tjenesteydelsesaftale: En skolekontrakt om obligatorisk undervisning, hvor forælderen betaler skolepenge, udgør en tjenesteydelsesaftale i henhold til direktiv 2011/83/EU.
3. Levering uden forudgående anmodning: Artikel 27 i direktiv 2011/83/EU kan ikke påberåbes til at undgå betaling af skolepenge, selvom forælderen eller eleven ikke ønsker et specifikt fag, når undervisningen er obligatorisk ifølge nationale standarder. Artikel 27 finder heller ikke anvendelse, hvis forælderen er utilfreds med undervisningens kvalitet; dette reguleres af national aftaleret.

Retlige Principper

• Forbrugerbegrebet: Domstolen bekræfter, at forbrugerbegrebet skal fortolkes bredt for at sikre effektiv forbrugerbeskyttelse.
• Funktionelt kriterium: Forbrugerstatus vurderes ud fra, om kontraktforholdet ligger uden for den pågældendes erhvervsmæssige aktiviteter.
• Direktiv 2011/83/EU's anvendelsesområde: Direktivet finder anvendelse på aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere, medmindre andet er specifikt undtaget.
• Tjenesteydelsesaftaler: Begrebet omfatter enhver aftale, der ikke er en købsaftale, hvor en erhvervsdrivende leverer en tjenesteydelse mod betaling.
• Levering uden forudgående anmodning: Artikel 27 i direktivet beskytter forbrugere mod at blive pålagt aftaler, de ikke frit har samtykket til, men gælder ikke for obligatorisk undervisning i henhold til nationale standarder.
• National aftaleret: Spørgsmål om aftalers gyldighed og virkning, som ikke er reguleret af EU-retten, afgøres efter national ret.