Urimelige kontraktvilkår: Gennemsigtighed og oprettelsesgebyrer ved lån mod pant i fast ejendom

Domstolens dom omhandler fortolkningen af direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, specifikt i forbindelse med lån mod pant i fast ejendom og oprettelsesgebyrer.

Sagen drejer sig om FG mod Caja Rural de Navarra SCC, hvor FG anfægter et kontraktvilkår om oprettelsesgebyr i en låneaftale fra 2010.

Den forelæggende ret, Juzgado de Primera Instancia de Donostia – San Sebastián, har forelagt en række præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 3-5 i direktiv 93/13 og artikel 7 i direktiv 2014/17.

De centrale spørgsmål omhandler:

• Kravet om gennemsigtighed i forbindelse med oprettelsesgebyrer.
• Hvorvidt et gebyrs størrelse kan udtrykkes som en procentdel af det samlede lån.
• Foreneligheden af national retspraksis med EU-retten vedrørende urimelighedsvurderingen af oprettelsesgebyrer.

Domstolen afviste spørgsmålene vedrørende direktiv 2014/17, da direktivet ikke finder anvendelse ratione temporis på den konkrete sag.

Domstolen fastslog, at artikel 5 i direktiv 93/13 ikke er til hinder for national retspraksis, der anser et gebyr for oprettelse af lån mod pant for at opfylde kravet om gennemsigtighed, selvom kontraktvilkåret ikke detaljeret angiver alle tjenesteydelser eller timeprisen, forudsat at forbrugeren kan vurdere de økonomiske konsekvenser, forstå tjenesteydelsernes karakter og kontrollere, at der ikke er overlapning mellem omkostninger.

Domstolen præciserede også, at artikel 3-5 i direktiv 93/13 ikke er til hinder for, at prisen for tjenesteydelser dækket af et oprettelsesgebyr udtrykkes som en procentdel af det ydede lån, forudsat at forbrugeren kan vurdere de økonomiske konsekvenser, forstå tjenesteydelsernes karakter og kontrollere, at der ikke er overlapning mellem omkostninger. Et sådant kontraktvilkår kan dog skabe en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser.

Endelig fastslog Domstolen, at artikel 3 og artikel 4, stk. 1, i direktiv 93/13 ikke er til hinder for national retspraksis, hvorefter et kontraktvilkår om oprettelsesgebyr ikke kan bevirke en betydelig skævhed, selvom den erhvervsdrivende ikke præciserer karakteren eller prisen på de enkelte tjenesteydelser, forudsat at den kompetente ret kan foretage en effektiv kontrol af en sådan eventuel skævhed, om nødvendigt ved at sammenligne gebyrets størrelse med de gennemsnitlige omkostninger til oprettelsesgebyrer over en nylig periode.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 5 i direktiv 93/13 ikke er til hinder for national retspraksis, der anser et gebyr for oprettelse af lån mod pant for at opfylde kravet om gennemsigtighed, selvom kontraktvilkåret ikke detaljeret angiver alle tjenesteydelser eller timeprisen, forudsat at forbrugeren kan vurdere de økonomiske konsekvenser, forstå tjenesteydelsernes karakter og kontrollere, at der ikke er overlapning mellem omkostninger.

Domstolen præciserede også, at artikel 3-5 i direktiv 93/13 ikke er til hinder for, at prisen for tjenesteydelser dækket af et oprettelsesgebyr udtrykkes som en procentdel af det ydede lån, forudsat at forbrugeren kan vurdere de økonomiske konsekvenser, forstå tjenesteydelsernes karakter og kontrollere, at der ikke er overlapning mellem omkostninger. Et sådant kontraktvilkår kan dog skabe en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser.

Endelig fastslog Domstolen, at artikel 3 og artikel 4, stk. 1, i direktiv 93/13 ikke er til hinder for national retspraksis, hvorefter et kontraktvilkår om oprettelsesgebyr ikke kan bevirke en betydelig skævhed, selvom den erhvervsdrivende ikke præciserer karakteren eller prisen på de enkelte tjenesteydelser, forudsat at den kompetente ret kan foretage en effektiv kontrol af en sådan eventuel skævhed, om nødvendigt ved at sammenligne gebyrets størrelse med de gennemsnitlige omkostninger til oprettelsesgebyrer over en nylig periode.

Retlige Principper

• Gennemsigtighedskravet (Artikel 5 i direktiv 93/13): Kontraktvilkår skal være klare og forståelige, så forbrugeren kan vurdere de økonomiske konsekvenser.
• Urimelighedsvurdering (Artikel 3, stk. 1, i direktiv 93/13): Et kontraktvilkår anses for urimeligt, hvis det skaber en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren.
• God tro (Artikel 3, stk. 1, i direktiv 93/13): Den erhvervsdrivende skal handle loyalt og rimeligt over for forbrugeren.
• Helhedsvurdering (Artikel 4, stk. 1, i direktiv 93/13): Vurderingen af, om et vilkår er urimeligt, skal ske under hensyntagen til alle omstændigheder ved aftalens indgåelse og andre vilkår i aftalen.
• Artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13: Undtager definitionen af aftalens hovedgenstand eller overensstemmelsen mellem pris og varer fra urimelighedsvurderingen, forudsat at vilkårene er klare og forståelige.