Aldersgrænse for advokatnotarer: Forenelighed med EU-retten

Sagen omhandler en tysk advokat og notar, der fik afslag på sin ansøgning om en stilling som advokatnotar, da hun var over 60 år. Den tyske lovgivning fastsætter en maksimal aldersgrænse på 60 år for første udnævnelse som advokatnotar.

Sagsøgeren anførte, at aldersgrænsen var i strid med EU-retten, nærmere bestemt forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder.

Oberlandesgericht Köln forelagde sagen for EU-Domstolen og spurgte, om artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78, sammenholdt med artikel 21 i EU-chartret, er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter en maksimal aldersgrænse på 60 år for første udnævnelse som advokatnotar, selvom flere stillinger ikke kan besættes på grund af mangel på yngre ansøgere.

Den tyske regering argumenterede for, at aldersgrænsen er berettiget af legitime formål, såsom at sikre en fortsat udøvelse af notarerhvervet i en passende periode, at opretholde en høj kvalitet i notarvirksomheden og at fremme en afbalanceret aldersstruktur.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78, sammenholdt med artikel 21 i EU-chartret om grundlæggende rettigheder, ikke er til hinder for national lovgivning, der fastsætter en maksimal aldersgrænse på 60 år for første udnævnelse som advokatnotar, såfremt lovgivningen forfølger et legitimt beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitisk formål, og er hensigtsmæssig og nødvendig for at nå dette mål.

Domstolen understregede, at det er medlemsstaternes ansvar at afveje de forskellige interesser, herunder ældre arbejdstageres deltagelse i arbejdslivet, og at den nationale ret skal vurdere, om en foranstaltning går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det tilsigtede formål.

Retlige principper

Domstolen fremhævede følgende retlige principper:

• Forbud mod forskelsbehandling: Artikel 21 i EU-chartret og direktiv 2000/78 forbyder forskelsbehandling på grund af alder inden for beskæftigelse og erhverv.
• Berettigelse af forskelsbehandling: Artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 tillader ulige behandling på grund af alder, hvis det er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål og midlerne er hensigtsmæssige og nødvendige.
• Legitime formål: Legitime formål kan omfatte beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsespolitiske mål, herunder at sikre en fortsat udøvelse af notarerhvervet, at sikre en høj kvalitet af notarvirksomheden og at fremme en afbalanceret aldersstruktur.
• Proportionalitet: De anvendte midler skal være hensigtsmæssige og nødvendige for at opfylde de legitime formål, og der skal foretages en afvejning af de forskellige interesser.

Centrale EU-retlige principper

• Forbud mod forskelsbehandling på grund af alder:
  • Artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og direktiv 2000/78/EF forbyder forskelsbehandling på grund af alder inden for beskæftigelse og erhverv.
• Undtagelse fra forbuddet:
  • Artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78/EF tillader ulige behandling, hvis den er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål.
• Legitime formål:
  • Domstolen anerkender, at legitime formål kan omfatte beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsespolitiske mål.
  • I denne sag inkluderede det at sikre en fortsat udøvelse af notarerhvervet i en passende periode, at opretholde en høj kvalitet i notarvirksomheden og at fremme en afbalanceret aldersstruktur.
• Proportionalitetsvurdering:
  • De anvendte midler skal være hensigtsmæssige og nødvendige for at opfylde de legitime formål.
  • Medlemsstaterne skal foretage en afvejning af de involverede interesser, herunder hensynet til ældre arbejdstageres deltagelse i arbejdslivet.
• Skønsmargin:
  • Medlemsstaterne har en vis skønsmargin ved fastlæggelsen af, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at opnå de legitime mål, men de skal overholde proportionalitetsprincippet.

Domstolen understregede, at den nationale ret skal vurdere, om den nationale lovgivning er hensigtsmæssig og nødvendig, idet der tages hensyn til de konkrete omstændigheder og den lovgivningsmæssige sammenhæng.