Aldersgrænse for notarerhvervet: Forenelighed med EU-retten

Domstolen behandlede en sag om en italiensk lov, der fastsatte en aldersgrænse på 50 år for at deltage i udvælgelsesprøven for notarer. Sagen blev forelagt af Consiglio di Stato (Italiens øverste forvaltningsdomstol).

GN, sagsøgeren, blev udelukket fra prøven, da hun var over 50 år. Ministero della Giustizia (Justitsministeriet) argumenterede for, at aldersgrænsen var nødvendig for at sikre stabilitet i notarerhvervet, beskytte notarielle funktioner og fremme generationsskifte.

Domstolen skulle vurdere, om denne aldersgrænse var i overensstemmelse med EU-retten, særligt artikel 21 i EU-chartret om grundlæggende rettigheder (forbud mod forskelsbehandling på grund af alder) og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78/EF (mulighed for berettiget forskelsbehandling).

Domstolen fandt, at aldersgrænsen udgjorde en direkte forskelsbehandling på grund af alder. Domstolen anerkendte, at legitime mål som generationsskifte og sikring af erhvervets stabilitet kan begrunde forskelsbehandling, men at midlerne skal være proportionale og nødvendige. Domstolen anførte, at den italienske lovgivning potentielt gik videre end nødvendigt for at opnå disse mål, og at det var op til den nationale domstol at vurdere dette.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 21 i EU-chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78/EF skal fortolkes således, at de er til hinder for national lovgivning, der fastsætter en aldersgrænse på 50 år for deltagelse i en udvælgelsesprøve for notarer, hvis denne lovgivning ikke forfølger legitime formål som at sikre stabilitet i erhvervet, beskytte notarielle funktioner, lette generationsskifte og forynge erhvervet, eller hvis den går ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå disse formål. Det er den forelæggende rets opgave at efterprøve dette.

Retlige Principper

• Forbud mod forskelsbehandling på grund af alder: Artikel 21 i EU-chartret og direktiv 2000/78 forbyder forskelsbehandling på grund af alder inden for beskæftigelse og erhverv.
• Berettigelse af ulige behandling: Artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 tillader ulige behandling, hvis den er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål og midlerne er hensigtsmæssige og nødvendige.
• Skønsmargen: Medlemsstaterne har en vid skønsmargen ved valg af formål og foranstaltninger inden for social- og beskæftigelsespolitik, men dette må ikke illusoriskgøre forbuddet mod forskelsbehandling.
• Proportionalitet: Selv legitime formål skal forfølges med midler, der ikke går ud over, hvad der er nødvendigt, og som afvejer de berørte parters interesser.
• Ældre arbejdstageres deltagelse: Der skal lægges særlig vægt på ældre arbejdstageres deltagelse i erhvervslivet, og eventuelle begrænsninger skal afvejes mod dette hensyn.