Fortolkning af litispendens ved underholdspligt: Sag mellem barn og forælder

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Mönchengladbach-Rheydt vedrørende fortolkningen af artikel 12 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt.

Sagen drejer sig om en tvist mellem ZO og hendes mor, JS, vedrørende betaling af underholdsbidrag. ZO anlagde sag mod sin mor i Tyskland, mens moderen allerede havde anlagt sag mod ZO's far i Belgien om godtgørelse for udgifter til datterens underhold.

Amtsgericht Mönchengladbach-Rheydt forelagde spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger litispendens i henhold til forordning nr. 4/2009, når der verserer en sag om børnebidrag mellem børnenes far og mor i Belgien, og barnet efterfølgende anlægger sag om børnebidrag mod moderen i Tyskland.

Domstolen skulle tage stilling til, om betingelserne for litispendens i artikel 12, stk. 1, i forordning nr. 4/2009 er opfyldt, når et barn, der er blevet myndigt, anlægger sag om underholdsbidrag mod sin mor, mens moderen allerede har anlagt sag mod barnets far om godtgørelse for udgifter til barnets underhold.

Domstolen bemærkede, at litispendensreglen har til formål at mindske risikoen for parallelle sager og uforenelige retsafgørelser. Domstolen fastslog, at betingelserne for litispendens ikke er opfyldt, da sagsøgernes krav ikke forfølger et identisk formål og ikke overlapper tidsmæssigt. Dog udelukker dette ikke anvendelsen af artikel 13 i forordningen, hvis kravene er tilstrækkeligt nært forbundne.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 12, stk. 1, i forordning nr. 4/2009 skal fortolkes således, at betingelserne for litispendens – krav med samme genstand og fremsat mellem de samme parter – ikke er opfyldt, når et myndigt barn anlægger sag om underholdsbidrag mod sin mor i en medlemsstat, mens moderen allerede har anlagt sag mod barnets far i en anden medlemsstat om godtgørelse for barnets udgifter til bopæl og underhold.

Domstolen begrundede dette med, at sagsøgernes krav ikke forfølger et identisk formål og ikke overlapper tidsmæssigt. Dog udelukker dette ikke anvendelsen af artikel 13 i forordningen, hvis kravene er tilstrækkeligt nært forbundne til at blive betragtet som indbyrdes sammenhængende, hvilket giver den forelæggende ret mulighed for at udsætte sagen.

Retlige Principper

• Litispendens (artikel 12 i forordning nr. 4/2009):
  • For at der kan foreligge litispendens, skal kravene have samme genstand og fremsættes mellem de samme parter.
  • Begrebet "samme parter" kan udvides til at omfatte situationer, hvor formelt forskellige parter har så identiske og uadskillelige interesser, at en dom mod den ene part har retskraft over for den anden.
  • Betingelsen om "samme genstand" indebærer, at kravene skal forfølge det samme formål.
• Indbyrdes sammenhængende krav (artikel 13 i forordning nr. 4/2009):
  • Hvis kravene er tilstrækkeligt nært forbundne, kan retten udsætte sagen for at undgå uforenelige afgørelser.
• Autonom fortolkning:
  • Begreberne i forordning nr. 4/2009 skal fortolkes autonomt og ensartet inden for EU, uden direkte henvisning til national ret.