Manglende helbredskontrol af natarbejdere: Erstatningskrav kræver påviselig skade

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation (Frankrig) vedrørende fortolkningen af artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 2003/88/EF om arbejdstids tilrettelæggelse.

EA anlagde sag mod sin arbejdsgiver, Artemis security SAS, med påstand om erstatning for manglende overholdelse af forpligtelserne vedrørende helbredskontrol for natarbejdere. EA argumenterede for, at Artemis havde tilsidesat sine forpligtelser ved ikke at tilbyde ham den skærpede helbredskontrol, der gælder for natarbejde.

Cour de cassation forelagde to spørgsmål for EU-Domstolen:

1. Har artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 2003/88 direkte virkning?
2. Er artikel 9, stk. 1, litra a), til hinder for national lovgivning, der betinger retten til erstatning af, at arbejdstageren godtgør en specifik skade som følge af manglende helbredskontrol?

Artemis anførte, at EA ikke havde godtgjort realiteten og omfanget af den skade, han hævdede at have lidt som følge af den manglende helbredskontrol.

Den franske regering, den italienske regering og Europa-Kommissionen afgav indlæg for Domstolen.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 2003/88 ikke er til hinder for national lovgivning, der betinger en natarbejders ret til erstatning af, at arbejdstageren beviser et tab som følge af arbejdsgiverens manglende overholdelse af de nationale bestemmelser om gratis helbredskontrol.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• Medlemsstaternes procesautonomi: I mangel af EU-retlige regler om sanktioner for overtrædelse af direktivets minimumsforskrifter, tilkommer det medlemsstaterne at fastsætte processuelle regler, der sikrer borgernes rettigheder, under overholdelse af ækvivalens- og effektivitetsprincippet.
• Effektivitetsprincippet: Den forelæggende ret skal vurdere, om de nationale regler i praksis umuliggør eller uforholdsmæssigt vanskeliggør udøvelsen af de rettigheder, der følger af direktivets artikel 9, stk. 1, litra a).
• Kompenserende funktion: Erstatningen skal fuldt ud dække det faktiske tab, uden at arbejdsgiveren pålægges straffende erstatning.
• Alternative sanktioner: National ret indeholder specifikke regler om bøder for arbejdsgiverens overtrædelse af de nationale bestemmelser, der gennemfører direktivets artikel 9, stk. 1, litra a).
• Manglende automatisk skade: I modsætning til overskridelse af maksimal ugentlig arbejdstid, medfører manglende helbredskontrol ikke nødvendigvis en skade, da dette afhænger af den enkelte arbejdstagers helbredstilstand og udviklingen heri.

Retlige Principper

Domstolen fremhævede følgende EU-retlige principper:

• Procesautonomi: I mangel af EU-retlige regler, har medlemsstaterne autonomi til at fastsætte processuelle regler for at sikre EU-rettens overholdelse, dog underlagt ækvivalens- og effektivitetsprincipperne.
• Ækvivalensprincippet: Nationale regler må ikke være mindre gunstige end dem, der gælder for tilsvarende nationale situationer.
• Effektivitetsprincippet: Nationale regler må ikke gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve rettigheder, der er tillagt i henhold til EU-retten.
• Effektiv domstolsbeskyttelse: Artikel 47 i EU's charter om grundlæggende rettigheder sikrer retten til en effektiv domstolsbeskyttelse, hvilket kan bidrage til at sikre effektiviteten af retten til helbredskontrol.
• Retten til erstatning: En arbejdstager har ret til erstatning for tab lidt som følge af arbejdsgiverens manglende overholdelse af EU-retten, forudsat at tabet er bevist.
• Undgåelse af ugrundet berigelse: Nationale domstole skal sikre, at beskyttelsen af rettigheder ikke fører til ugrundet berigelse.

Disse principper sikrer en balance mellem EU-rettens effektivitet og medlemsstaternes autonomi.