Command Palette

Search for a command to run...

Ugentlig hviletid: Fortolkning af direktiv 2003/88/EF og krav om hvileperiode inden for syvdagesperiode

Dato

8. november 2017

Udsteder

Domstolen

Land

Portugal

Dommer

Polen, Europa-Kommissionen, Finland, EU’s institutioner og organer, Ungarn, Portugal, EU-medlemsstater, Sverige

Dokument

Nøgleord

Arbejdstid ugentlig hviletid direktiv 2003/88/EF direktiv 93/104/EF skifteholdsarbejde arbejdstagernes sikkerhed og sundhed referenceperiode EU-charteret fortolkning af EU-ret præjudiciel afgørelse

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal da Relação do Porto (appeldomstol i Porto, Portugal) vedrørende fortolkningen af artikel 5 i direktiv 93/104/EF og artikel 5 i direktiv 2003/88/EF om arbejdstid samt artikel 31 i EU-chartret om grundlæggende rettigheder.

Sagen er anlagt af António Fernando Maio Marques da Rosa mod Varzim Sol – Turismo, Jogo e Animação, SA vedrørende tildeling af ugentlig hviletid.

De centrale spørgsmål er, om EU-retten kræver, at en arbejdstager tildeles en obligatorisk hviledag senest på den syvende dag efter seks på hinanden følgende arbejdsdage, og om arbejdsgiveren frit kan vælge hvileperioder inden for hver uge.

António Fernando Maio Marques da Rosa argumenterede for, at den portugisiske lov om arbejde af 2009, sammenholdt med EU-retten, kræver en hviledag senest efter seks arbejdsdage.

Varzim Sol anførte, at hverken EU-retten eller national lovgivning begrænser antallet af på hinanden følgende arbejdsdage, så længe arbejdstageren har en hvileperiode inden for hver syvdagesperiode.

Domstolen skulle tage stilling til, om direktiverne og charteret tillader, at den sammenhængende hvileperiode på 24 timer tildeles på en hvilken som helst kalenderdag inden for en syvdagesperiode, og om de to hvileperioder kan fordeles på en hvilken som helst af de fire kalenderdage i en 14-dages periode.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 5 i direktiv 93/104 og artikel 5, stk. 1, i direktiv 2003/88 skal fortolkes således, at de ikke kræver, at den sammenhængende ugentlige minimumshvileperiode på 24 timer, som en arbejdstager har ret til, tildeles senest dagen efter en periode på seks på hinanden følgende arbejdsdage, men påbyder, at denne tildeles inden for hver syvdagesperiode.

Domstolen afviste at realitetsbehandle det fjerde spørgsmål, da den forelæggende ret ikke havde redegjort for, hvorfor en fortolkning af artikel 16, litra a), i direktiv 2003/88 var relevant for den verserende tvist.

Retlige principper

  • Fortolkning af EU-retlige begreber: Udtrykket "for hver syvdagesperiode" i artikel 5 i direktiv 2003/88 er et selvstændigt EU-retligt begreb, der skal fortolkes ensartet i hele Unionen.
  • Fleksibilitet i arbejdstidsdirektivet: Direktiv 2003/88 giver medlemsstaterne en vis fleksibilitet ved gennemførelsen af bestemmelserne, herunder muligheden for at fastsætte referenceperioder for ugentlig hviletid.
  • Beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed: Direktivets formål er at sikre en effektiv beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed gennem passende hvileperioder.
  • Minimumsforskrifter: Direktivet fastsætter minimumsforskrifter, og medlemsstaterne kan vedtage eller opretholde mere gunstige bestemmelser for arbejdstagerne.
  • Charterets artikel 31, stk. 2: Denne bestemmelse tilfører ikke nye elementer til fortolkningen af artikel 5 i direktiv 2003/88.

Lignende afgørelser