Afvisning af præjudiciel forelæggelse grundet tvivl om dommers uafhængighed i Sąd Najwyższy

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Najwyższy (øverste domstol, Polen), indgivet af en enedommer fra afdelingen for civile sager. Sagen er opstået i forbindelse med en tvist mellem C.W. S.A. m.fl. og Prezes Urzędu Ochrony Konkurencji i Konsumentów (formanden for konkurrence- og forbrugerbeskyttelsesmyndigheden, Polen) vedrørende bøder for overtrædelse af konkurrencereglerne.

Det centrale spørgsmål er, om den forelæggende ret kan anses for at være en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov, i overensstemmelse med artikel 267 TEUF og artikel 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder. Dette spørgsmål er rejst på baggrund af omstændighederne omkring udnævnelsen af den pågældende dommer, som er udpeget af Republikken Polens præsident efter indstilling fra Krajowa Rada Sądownictwa (det nationale domstolsråd, Polen) i dets nye sammensætning.

Selskabet C.W. S.A. m.fl. har udtrykt tvivl om, hvorvidt den forelæggende ret opfylder kravene til uafhængighed og upartiskhed, idet de henviser til tidligere afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der har kritiseret udnævnelsesproceduren af dommere i Polen. Europa-Kommissionen deler denne tvivl.

Den polske regering fastholder, at dommeren er udnævnt i overensstemmelse med national lovgivning.

Domstolen skal tage stilling til, om de omstændigheder, hvorunder dommeren er udnævnt, er af en sådan karakter, at det skaber tvivl om dommerens uafhængighed og upartiskhed, og dermed om den forelæggende ret kan anses for at være en "ret" i EU-rettens forstand.

Afgørelse

Domstolen afviser anmodningen om præjudiciel afgørelse fra Sąd Najwyższy (øverste domstol, Polen), da den forelæggende ret, bestående af en enedommer fra afdelingen for civile sager, ikke anses for at være en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov i overensstemmelse med artikel 267 TEUF.

Domstolen begrunder afvisningen med, at den pågældende dommer er udnævnt under omstændigheder, der skaber rimelig tvivl om dommerens uafhængighed og upartiskhed. Domstolen henviser til tidligere afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Naczelny Sąd Administracyjny (øverste domstol i forvaltningsretlige sager), der har kritiseret udnævnelsesproceduren af dommere i Polen, særligt dem der er udpeget efter indstilling fra Krajowa Rada Sądownictwa (det nationale domstolsråd, Polen) i dets nye sammensætning.

Domstolen fastslår, at selvom Sąd Najwyższy som institution generelt opfylder kravene for at være en ret i henhold til EU-retten, kan denne formodning afkræftes, hvis konkrete omstændigheder vedrørende udnævnelsen af den enkelte dommer skaber tvivl om dommerens uafhængighed. Da udnævnelsen af den pågældende dommer er sket under forhold, der er i strid med grundlæggende nationale regler og EU-retten, kan domstolen ikke anse den forelæggende ret for at være en uafhængig og upartisk domstol.

Retlige Principper

• Artikel 267 TEUF (Præjudiciel forelæggelse): Domstolen bekræfter, at kun en "ret" i henhold til EU-retten kan forelægge spørgsmål præjudicielt for EU-Domstolen.
• Artikel 19(1) TEU og Artikel 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder (Ret til en retfærdig rettergang): Disse bestemmelser garanterer retten til en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov. Domstolen understreger vigtigheden af domstolenes uafhængighed for at sikre en effektiv retsbeskyttelse.
• Domstolens Uafhængighed: Domstolen fremhæver, at domstolens uafhængighed er en grundlæggende forudsætning for, at en national domstol kan anses for at være en "ret" i EU-rettens forstand. Dette indebærer, at dommerne skal være beskyttet mod ekstern indflydelse, især fra den lovgivende og udøvende magt.
• Formodning om Lovlighed: Domstolen anerkender, at der er en formodning om, at en national domstol opfylder kravene for at være en "ret", men denne formodning kan afkræftes, hvis der er konkrete beviser for det modsatte.
• Udnævnelsesprocedurens Betydning: Domstolen fastslår, at uregelmæssigheder i udnævnelsesproceduren af dommere kan skabe tvivl om dommernes uafhængighed og upartiskhed, hvilket kan føre til, at den pågældende domstol ikke anses for at være en "ret" i EU-rettens forstand.