Kompetence i forbrugersager: Sagsøgte fra tredjeland med ukendt bopæl

Sagen omhandler en tvist mellem Credit Agricole Bank Polska S.A. og AB, en forbruger fra et tredjeland, vedrørende betaling af et beløb i henhold til en forbrugerkreditaftale.

Banken anlagde sag ved Sąd Rejonowy dla Warszawy – Śródmieścia w Warszawie (Polen). AB's nuværende adresse er ukendt, og retten har beskikket en procesværge for AB.

De centrale spørgsmål er:

• Om artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 finder anvendelse, når en forbruger fra et tredjeland har haft sin senest kendte bopæl i en medlemsstat, men den aktuelle bopæl er ukendt.
• Om fremmøde af en procesværge kan sidestilles med forbrugerens fremmøde, således at retten får kompetence.

Credit Agricole Bank Polska S.A. argumenterer for, at den polske ret har kompetence i henhold til national ret, da AB ikke har bopæl i Polen.

Procesværgen for AB anførte, at banken ikke havde godtgjort at have en fordring svarende til det krævede beløb, men anfægtede ikke rettens internationale kompetence.

Den forelæggende ret er i tvivl om, hvorvidt den kan basere sin kompetence på national ret eller om forordningens regler om forbrugerbeskyttelse finder anvendelse, når forbrugerens bopæl er ukendt.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at når en sagsøgt, der er statsborger i et tredjeland og har status som forbruger, har sin senest kendte bopæl i den medlemsstat, hvor sagen er anlagt, og retten ikke kan identificere den aktuelle bopæl eller finde bevis for, at den sagsøgte bor i en anden medlemsstat eller uden for EU, afgøres kompetencen ikke af lovgivningen i den pågældende medlemsstat. I stedet finder artikel 18, stk. 2, i forordningen anvendelse, hvilket giver retten i retskredsen for den senest kendte bopæl kompetence.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med:

• Forordningens formål om at ensrette reglerne for retternes kompetence i civil- og handelssager og skabe forudsigelighed.
• Artikel 6, stk. 1, der tillader anvendelse af national ret, skal fortolkes strengt, især når sagsøgte er forbruger og nyder særlig beskyttelse.
• Hensynet til forbrugerbeskyttelse, der sikres gennem artikel 18 i forordningen, hvor forbrugeren som udgangspunkt skal sagsøges ved sin bopæl.
• At forordningen er baseret på bopælskriteriet og ikke nationalitet.
• At den særlige kompetenceregel i artikel 18, stk. 2, omfatter forbrugerens senest kendte bopæl, når den aktuelle bopæl er ukendt.

Domstolen bemærker, at det tilkommer den forelæggende ret at fastslå sin kompetence under hensyntagen til begrebet "bopæl" som fastsat i polsk ret.

Centrale EU-retlige principper

• Forordning nr. 1215/2012 (Bruxelles I-forordningen): Formålet er at skabe ensartede regler for retternes kompetence i civil- og handelssager inden for EU.
• Artikel 6, stk. 1: Fastsætter, at hvis en sagsøgt ikke har bopæl i en medlemsstat, afgøres kompetencen efter national ret. Denne bestemmelse skal fortolkes strengt.
• Artikel 18, stk. 2: En forbruger kan kun sagsøges ved domstolene i den medlemsstat, hvor forbrugeren har bopæl. Denne regel beskytter forbrugeren som den svage part.
• Princippet om forbrugerbeskyttelse: EU-retten tilsigter at beskytte forbrugere, der anses for at være den svagere part i aftaler med erhvervsdrivende.
• Bopælskriteriet: Forordningen baserer kompetencereglerne på sagsøgtes bopæl og ikke nationalitet.
• Retssikkerhed og forudsigelighed: Reglerne om retternes kompetence skal være klare og forudsigelige, så parterne kan vide, hvor de kan sagsøges.

Domstolen understreger, at hensynet til forbrugerbeskyttelse og retssikkerhed tilsiger, at artikel 6, stk. 1, fortolkes strengt, og at artikel 18, stk. 2, finder anvendelse, når forbrugerens aktuelle bopæl er ukendt, men den senest kendte bopæl er i en medlemsstat.