Urimelige kontraktvilkår: Domstolskontrol trods national lovgivning og stiltiende accept

Sagen omhandler en tvist mellem UG, en forbruger, og SC Raiffeisen Bank SA vedrørende urimelige vilkår i en kreditaftale.

Raiffeisen Bank havde ensidigt ændret vilkårene i aftalen ved et tillæg for at overholde rumænsk lov (hastedekret nr. 50/2010), hvilket UG ikke udtrykkeligt accepterede, men blev anset for stiltiende at have accepteret.

Den forelæggende ret, Tribunalul Specializat Mureş, rejste spørgsmål om, hvorvidt national retspraksis, der udelukker domstolskontrol af sådanne vilkår, er i overensstemmelse med EU-retten, særligt direktiv 93/13 om urimelige kontraktvilkår.

Centrale Spørgsmål

• Kan nationale domstole undersøge, om vilkår i tillæg til låneaftaler er urimelige, når tillæggene er indført for at overholde national lovgivning?
• Er en national retspraksis, der automatisk anser stiltiende accept af et tillæg for at betyde, at vilkårene er forhandlede, i strid med EU-retten?

Parternes Argumenter

• UG anførte, at bestemmelserne i hastedekret nr. 50/2010 udelukkende har til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen, og at de ændringer, der for så vidt angår den omhandlede kreditaftale blev foretaget ved det tillæg, som Raiffeisen Bank havde meddelt UG, ikke var i overensstemmelse med denne nationale regelfastsættende retsakt.
• Raiffeisen Bank hævdede, at vilkårene i kreditaftalen blev ændret i overensstemmelse med hastedekret nr. 50/2010, og at banken dermed overholdt gældende lovgivning.

Domstolens Betragtninger

• Domstolen præciserede, at undtagelsen i artikel 1, stk. 2, i direktiv 93/13 skal fortolkes restriktivt.
• Domstolen fastslog, at selvom national lovgivning fastsætter en ramme for fastsættelse af rentesatser, kan vilkårene stadig underkastes en urimelighedsvurdering, hvis den erhvervsdrivende har en skønsmargen.
• Domstolen understregede, at en stiltiende accept eller en formel underskrift ikke automatisk betyder, at vilkårene er individuelt forhandlede.

Afgørelse

Domstolen fastslår:

1. Artikel 1, stk. 2, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at den ikke hindrer en vurdering af, om vilkår i en forbrugerkreditaftale er urimelige, selvom en erhvervsdrivende har ændret vilkårene for at overholde national lovgivning om fastsættelse af rentesatsen, hvis lovgivningen blot fastlægger en generel ramme og overlader en skønsmargen til den erhvervsdrivende.
2. Artikel 3 i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at den hindrer national retspraksis, hvor en erhvervsdrivendes ændringer af vilkår i en forbrugerkreditaftale for at overholde national lovgivning, der giver den erhvervsdrivende en skønsbeføjelse, ikke kan underkastes en urimelighedsvurdering, selvom vilkårene ikke er forhandlet med forbrugeren.

Retlige Principper

• Direktiv 93/13 Artikel 1, stk. 2: Undtagelsen for vilkår, der afspejler love eller administrative bestemmelser, skal fortolkes restriktivt.
• Domstolskontrol: Selv når et vilkår opfylder kravene i national lovgivning, kan det stadig underkastes domstolskontrol for urimelighed, hvis lovgivningen giver den erhvervsdrivende en skønsmargen.
• Individuel Forhandling: Et vilkår anses ikke for individuelt forhandlet, blot fordi forbrugeren har underskrevet en aftale, der accepterer alle vilkår.
• Bevisbyrde: Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at et standardiseret kontraktvilkår har været genstand for individuel forhandling.
• Forbrugerbeskyttelse: EU-retten tilsigter at beskytte forbrugerne mod urimelige kontraktvilkår, og denne beskyttelse må ikke undermineres af national retspraksis.