Fortolkning af direktiv 93/13: Prioritering af artikel 1, stk. 2 (national ret) frem for artikel 4, stk. 2 (gennemsigtighed) ved vurdering af valutakursrisiko i låneaftaler

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Galați (Rumænien) vedrørende fortolkningen af direktiv 93/13 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.

Sagen drejer sig om XU m.fl. mod SC Credit Europe Ipotecar IFN SA og Credit Europe Bank NV, hvor forbrugere anfægter et vilkår i en låneaftale om tilbagebetaling af lån i schweizerfranc (CHF), hvilket pålægger dem risikoen for valutakursudsving.

De centrale spørgsmål er:

• Skal artikel 1, stk. 2 (udelukkelse af vilkår, der afspejler national ret), eller artikel 4, stk. 2 (krav om klar og forståelig affattelse), i direktiv 93/13 prioriteres ved vurderingen af et vilkår om kursrisiko?
• Kan en erhvervsdrivende, der har tilsidesat sin oplysningspligt, påberåbe sig artikel 1, stk. 2, for at undgå en urimelighedsvurdering?

Credit Europe Ipotecar anførte, at direktivet ikke finder anvendelse, og at rumænsk ret ikke tillader udfyldning af aftalen med yderligere vilkår. De hævdede også, at de ikke havde pligt til at oplyse om kursrisikoen, da valutakursernes udvikling ikke kunne fastslås på forhånd.

Domstolen skal afklare, om den nationale ret først skal vurdere, om vilkåret er omfattet af undtagelsen i artikel 1, stk. 2, eller om den erhvervsdrivende har opfyldt sin oplysningspligt i henhold til artikel 4, stk. 2.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 1, stk. 2, og artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at en national domstol, der behandler en sag om et potentielt urimeligt kontraktvilkår, som afspejler en deklaratorisk bestemmelse i national ret, først skal vurdere relevansen af undtagelsen i direktivets artikel 1, stk. 2, før relevansen af undtagelsen i artikel 4, stk. 2.

Domstolen begrunder dette med:

• Artikel 1, stk. 2, vedrører kontraktvilkår, der afspejler love eller administrative bestemmelser.
• Artikel 4, stk. 2, omhandler undtagelser fra vurderingen af urimelighed, forudsat at vilkårene er klare og forståelige.
• Domstolen fremhæver, at vurderingen af, om et vilkår er urimeligt, forudsætter en forudgående stillingtagen til, om vilkåret er omfattet af direktivets anvendelsesområde.
• Da den nationale ret er af den opfattelse, at det omhandlede kontraktvilkår afspejler en deklaratorisk bestemmelse i national ret, er vilkåret omfattet af undtagelsen i artikel 1, stk. 2, og dermed ikke af direktivets anvendelsesområde.

Retlige Principper

• Direktiv 93/13 Artikel 1, stk. 2: Undtager kontraktvilkår, der afspejler love eller administrative bestemmelser, fra direktivets anvendelsesområde.
• Direktiv 93/13 Artikel 4, stk. 2: Undtager vilkår om aftalens hovedgenstand eller forholdet mellem pris og ydelse fra urimelighedsvurdering, hvis de er klare og forståelige.
• Præcedens: Domstolen henviser til tidligere domme (C-779/18, C-81/19, C-186/16) for at understrege, at en national domstol først skal vurdere, om et kontraktvilkår er undtaget fra direktivets anvendelsesområde i henhold til artikel 1, stk. 2, før den vurderer dets potentielle urimelighed i henhold til artikel 4.
• Nominalistiske princip: Domstolen anerkender, at den nationale ret har kvalificeret den nationale bestemmelse (artikel 1578 i civillovbogen) som en deklaratorisk lovbestemmelse, der afspejler det nominalistiske princip om valuta.