Betingelser for at udpege et tredjeland som sikkert ved tilbagetagelse af asylansøgere

Sagen omhandler fortolkningen af artikel 38 i direktiv 2013/32/EU om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse, sammenholdt med artikel 18 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

• Parter: Somateio »Elliniko Symvoulio gia tous Prosfyges« og Astiki Mi Kerdoskopiki Etaireia »Ypostirixi Prosfygon sto Aigaio« mod Ypourgos Exoterikon og Ypourgos Metanastefsis kai Asylou.
• Baggrund: Sagen er anlagt ved Symvoulio tis Epikrateias (Grækenlands øverste forvaltningsdomstol) og vedrører gyldigheden af to ministerielle bekendtgørelser, der udpeger Republikken Tyrkiet som et »sikkert tredjeland« for visse kategorier af asylansøgere (primært fra Syrien, Afghanistan, Pakistan, Bangladesh og Somalia).
• Centrale spørgsmål: Kan et tredjeland udpeges som sikkert, hvis det har suspenderet tilbagetagelsen af asylansøgere, selvom det er juridisk forpligtet til at acceptere dem?
• Hovedargumenter:
  • Sagsøgerne (flygtningeorganisationer) argumenterer for, at Tyrkiet ikke kan betragtes som et sikkert tredjeland, da landet de facto ikke tilbagetager asylansøgere.
  • De græske myndigheder (Ypourgos Exoterikon og Ypourgos Metanastefsis kai Asylou) fastholder, at Tyrkiet er juridisk forpligtet til at tilbagetage asylansøgere i henhold til tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet.
• Væsentlige forhold:
  • Tyrkiet har siden marts 2020 suspenderet tilbagetagelsen af asylansøgere på grund af COVID-19-pandemien.
  • Den forelæggende ret er i tvivl om, hvorvidt den faktiske mulighed for tilbagetagelse er en nødvendig betingelse for at udpege et land som sikkert tredjeland.
  • Den forelæggende ret har forelagt tre præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen for at få klarhed over fortolkningen af artikel 38 i direktiv 2013/32.

Afgørelse

• Artikel 38 i direktiv 2013/32, sammenholdt med artikel 18 i EU-chartret om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der udpeger et tredjeland som generelt sikkert for visse kategorier af ansøgere om international beskyttelse.
• Dette gælder, selvom tredjelandet, på trods af sin retlige forpligtelse, generelt og uden udsigt til ændring har suspenderet indrejse eller tilbagetagelse af disse ansøgere til sit område.

Begrundelse

• Domstolen fastslår, at artikel 33(2) i direktiv 2013/32 udtømmende opregner de situationer, hvor medlemsstaterne kan afvise en ansøgning om international beskyttelse.
• Artikel 33(2)(c) giver medlemsstaterne mulighed for at afvise en ansøgning, hvis et land uden for EU betragtes som et sikkert tredjeland for ansøgeren i henhold til direktivets artikel 38.
• Anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland er underlagt de kumulative betingelser i artikel 38(1)-(4).
• Artikel 38(1) kræver, at medlemsstaterne er overbeviste om, at ansøgeren vil blive behandlet i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i artikel 38(1)(a)-(e).
• Artikel 38(2) fastslår, at anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland er underlagt national ret, herunder regler om tilknytning mellem ansøgeren og tredjelandet, metoder til at sikre, at begrebet kan anvendes, og regler om individuel vurdering af sikkerheden for ansøgeren.
• Artikel 38(3) kræver, at medlemsstaterne informerer ansøgeren og forsyner vedkommende med dokumentation, hvis afgørelsen udelukkende bygger på begrebet sikkert tredjeland.
• Artikel 38(4) sikrer adgang til en procedure i overensstemmelse med de grundlæggende principper og garantier, hvis tredjelandet ikke tillader ansøgeren indrejse.
• Domstolen fremhæver, at artikel 38 tillader medlemsstaterne at udpege et land som generelt sikkert for bestemte ansøgere om international beskyttelse.
• Artikel 38(2)(b) forudsætter en gennemgang fra sag til sag eller en national udpegelse af sikre lande.
• Artikel 38(2)(c) indebærer, at en medlemsstat i en almengyldig retsakt har ret til at udpege et tredjeland som generelt sikkert.
• Domstolen understreger, at artikel 38 ikke betinger gyldigheden af en almengyldig retsakt af, at de pågældende ansøgere faktisk er indrejst eller tilbagetaget til tredjelandet.
• Artikel 38(4) indebærer, at klassificeringen af et tredjeland som sikkert er forenelig med, at landet afviser at tillade ansøgere indrejse eller tilbagetagelse.
• Domstolen bemærker, at artikel 35 om begrebet "første asylland" til forskel fra artikel 38 gør anvendelsen betinget af, at ansøgeren faktisk tilbagetages til det udpegede land.
• Domstolen konkluderer, at fortolkningen af artikel 38 ikke er i strid med formålene med direktiv 2013/32, herunder kravet om hurtig behandling af ansøgninger, da artikel 38(4) sikrer, at ansøgerne kan indlede en procedure i overensstemmelse med de grundlæggende principper og garantier.
• Domstolen fastslår, at medlemsstaten ikke kan afvise ansøgninger om international beskyttelse på grundlag af artikel 33(2)(c), hvis tredjelandet ikke tillader indrejse eller tilbagetagelse. Medlemsstaten må ikke udsætte behandlingen af ansøgningerne ubegrundet og skal sikre en individuel behandling i overensstemmelse med direktivets artikel 10(3)(a) og 31.
• Domstolen konkluderer, at fortolkningen af artikel 38 ikke fratager ansøgeren retten til at opnå status som en person med international beskyttelse, når betingelserne i EU-retten er opfyldt.

Centrale EU-retlige principper

• Princippet om individuel vurdering:
  • Medlemsstaterne skal foretage en individuel vurdering af hver ansøgning om international beskyttelse, selv når et tredjeland er udpeget som generelt sikkert.
  • Ansøgeren skal have mulighed for at anfægte, at det pågældende tredjeland er sikkert i vedkommendes særlige situation.
• Non-refoulement-princippet:
  • Dette princip, der er forankret i Genèvekonventionen, forbyder medlemsstaterne at sende en person tilbage til et land, hvor vedkommende risikerer forfølgelse eller alvorlig overlast.
  • Artikel 38 i direktiv 2013/32 kræver, at non-refoulement-princippet overholdes i det pågældende tredjeland.
• Effektiv adgang til asylprocedure:
  • Ansøgere om international beskyttelse skal have effektiv adgang til en asylprocedure, hvor deres ansøgning behandles individuelt og i overensstemmelse med de grundlæggende principper og garantier i direktiv 2013/32.
  • Hvis et tredjeland ikke tillader ansøgeren indrejse, skal medlemsstaten sikre adgang til en sådan procedure.
• Harmonisering af asylprocedurer:
  • Direktiv 2013/32 har til formål at harmonisere asylprocedurerne i EU-medlemsstaterne for at sikre en fair og effektiv behandling af ansøgninger om international beskyttelse.
  • Domstolens fortolkning af artikel 38 bidrager til denne harmonisering ved at fastlægge klare kriterier for anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland.
• Chartrets artikel 18 (Asylret):
  • Retten til asyl garanteres i overensstemmelse med Genèvekonventionen af 28. juli 1951 og protokollen af 31. januar 1967 vedrørende flygtninges retsstilling og i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (jf. Chartrets artikel 18).