Ungarn tilsidesætter EU-retten vedrørende asylprocedurer og kriminalisering af hjælp til asylansøgere

Europa-Kommissionen anlagde traktatbrudssøgsmål mod Ungarn for at have tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EU-retten vedrørende asylprocedurer og modtagelse af asylansøgere.

• Kommissionen mente, at Ungarn havde indført en ny afvisningsgrund for asylansøgninger, der ikke var i overensstemmelse med direktiv 2013/32, og at Ungarn havde kriminaliseret visse former for hjælp til asylansøgere, hvilket begrænsede deres adgang til asylproceduren og juridisk bistand.
• Kommissionen anførte, at den ungarske lovgivning var i strid med artikel 8, stk. 2, artikel 12, stk. 1, litra c), og artikel 22, stk. 1, i direktiv 2013/32 samt artikel 10, stk. 4, i direktiv 2013/33.
• Ungarn argumenterede for, at lovgivningen var nødvendig for at bekæmpe misbrug af asylsystemet og ulovlig indvandring, og at den var i overensstemmelse med EU-retten.

Domstolens vurdering

• Domstolen fandt, at den ungarske lovgivning, der tillod afvisning af asylansøgninger baseret på transit gennem et sikkert land, var i strid med direktiv 2013/32, da den indførte en afvisningsgrund, der ikke var omfattet af direktivets udtømmende liste.
• Domstolen fandt også, at kriminaliseringen af hjælp til asylansøgere var i strid med EU-retten, da den kunne afskrække organisationer og enkeltpersoner fra at yde bistand, hvilket begrænsede asylansøgernes adgang til asylproceduren og juridisk bistand.
• Domstolen bemærkede, at selvom bekæmpelse af misbrug af asylsystemet er et legitimt mål, måtte de nationale foranstaltninger ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
• Domstolen fandt, at politilovens § 46/F, der forhindrede personer, der var mistænkt for at have begået den i straffelovens § 353/A, stk. 1, litra a), omhandlede lovovertrædelse, i at få adgang til asylansøgere, begrænsede den ved artikel 8, stk. 2, i direktiv 2013/32 sikrede ret til adgang til disse asylansøgere.

Afgørelse

• Domstolen fastslår, at Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 33, stk. 2, i direktiv 2013/32 ved at tillade afvisning af asylansøgninger med den begrundelse, at ansøgeren er indrejst via et land, hvor vedkommende ikke er udsat for forfølgelse eller risiko for alvorlig overlast, eller hvor der er sikret et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.
• Domstolen fastslår ligeledes, at Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 8, stk. 2, og artikel 22, stk. 1, i direktiv 2013/32 samt artikel 10, stk. 4, i direktiv 2013/33 ved at straffe adfærden hos enhver person, der yder hjælp til asylansøgning eller indgivelse af en asylansøgning, når det kan bevises, at denne person var klar over, at ansøgningen ikke ville få et gunstigt udfald.
• Endvidere fastslås det, at Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 8, stk. 2, artikel 12, stk. 1, litra c), og artikel 22, stk. 1, i direktiv 2013/32 samt artikel 10, stk. 4, i direktiv 2013/33 ved at fratage enhver person, der er mistænkt for at have begået en sådan lovovertrædelse, retten til at nærme sig medlemsstatens ydre grænser.
• Ungarn frifindes i øvrigt.
• Ungarn pålægges at bære sine egne omkostninger og betale fire femtedele af Kommissionens omkostninger. Kommissionen bærer en femtedel af sine egne omkostninger.

Retlige principper

• Direktiv 2013/32 (Asylproceduredirektivet):
  • Artikel 33, stk. 2 fastlægger udtømmende de grunde, hvorpå en medlemsstat kan afvise en asylansøgning. En national bestemmelse, der indfører yderligere afvisningsgrunde, er i strid med direktivet.
  • Artikel 8, stk. 2, artikel 12, stk. 1, litra c), og artikel 22, stk. 1, sikrer retten til adgang til asylproceduren og juridisk bistand. Kriminalisering af hjælp til asylansøgere kan udhule disse rettigheder.
• Direktiv 2013/33 (Modtagelsesdirektivet):
  • Artikel 10, stk. 4, garanterer adgang for juridiske rådgivere og NGO'er til frihedsberøvede asylansøgere. Restriktioner på denne adgang skal være objektivt nødvendige og proportionale.
• EU-rettens fortolkning:
  • EU-retten skal fortolkes i overensstemmelse med chartret om grundlæggende rettigheder, herunder retten til en effektiv retsbeskyttelse (artikel 47) og retten til asyl (artikel 18).
  • Medlemsstaterne må ikke anvende EU-retten på en måde, der underminerer dens formål eller fører til misbrug.
• Proportionalitetsprincippet:
  • Nationale foranstaltninger, der begrænser grundlæggende rettigheder, skal være egnede til at nå det tilsigtede mål og må ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.