Beskyttelse af vilde fugle: Krav om individuelle bevaringsmålsætninger for alle arter i særligt beskyttede områder
Dato
11. september 2024
Udsteder
Domstolen
Land
Grækenland
Dommer
Europa-Kommissionen, Polen, EU’s institutioner og organer, Nederlandene, Grækenland, EU-medlemsstater
Dokument
Nøgleord
Sagen Elliniki Ornithologiki Etaireia m.fl. mod Ypourgos Esoterikon m.fl. (C-66/23) omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra den græske øverste domstol i forvaltningsretlige sager (Symvoulio tis Epikrateias). Sagen drejer sig om fortolkningen af fugledirektivet (2009/147/EF) og habitatdirektivet (92/43/EØF) vedrørende beskyttelse af vilde fugle og bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.
Sagen er anlagt af flere græske miljøorganisationer og privatpersoner mod de græske ministre for indenrigsanliggender, finans, udvikling og investeringer, miljø og energi samt udvikling af landdistrikter og fødevarer. Tvisten omhandler lovligheden af en ministeriel bekendtgørelse fra 2012, der ændrer og supplerer gennemførelsesretsakten til fugledirektivet i græsk ret.
Sagsøgerne i hovedsagen argumenterer for, at de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i den ministerielle bekendtgørelse fra 2012, udelukkende vedrører de arter, der har været udslagsgivende for udpegningen af et område som særligt beskyttet område (SBO), og at dette er i strid med fugledirektivets artikel 4, stk. 1 og 2. De hævder også, at bekendtgørelsen fastsætter horisontale beskyttelsesforanstaltninger for alle SBO'er uden at beskytte alle de fuglearter, der er nævnt i bilag I til fugledirektivet, eller de trækfugle, som regelmæssigt forekommer i hvert SBO.
De sagsøgte ministre argumenterer for, at den ministerielle bekendtgørelse fungerer som retningslinjer for aktiviteter inden for SBO'er, og at de omhandlede foranstaltninger er beskyttelsesforanstaltninger, der er vedtaget, indtil der er fastlagt en fuldstændig og specifik beskyttelsesordning for hvert SBO.
Den forelæggende ret er i tvivl om, hvorvidt den græske lovgiver har gennemført fugledirektivet korrekt, navnlig på grund af opretholdelsen af horisontale beskyttelsesforanstaltninger, der kun vedrører beskyttelsen af de arter, der har været afgørende for udpegningen af området som SBO.
Afgørelse
Domstolen fastslår, at artikel 4, stk. 1 og 2, i fugledirektivet (2009/147/EF) og artikel 6, stk. 2-4, i habitatdirektivet (92/43/EØF) skal fortolkes således, at medlemsstaterne for hvert SBO individuelt skal definere bevaringsmålsætninger og -foranstaltninger for alle beskyttede arter og deres levesteder. Medlemsstaterne skal prioritere disse foranstaltningers betydning for at gennemføre bevaringsmålsætningerne for alle disse arter.
Domstolen fastslår yderligere, at forpligtelsen til at gennemføre miljøvurderinger af projekter i henhold til direktiv 2011/92/EU (som ændret ved direktiv 2014/52/EU) ikke påvirker rækkevidden af de forpligtelser, der følger af fugledirektivet og habitatdirektivet.
Domstolen understreger, at medlemsstaterne skal sikre, at bevaringsforanstaltningerne er tilpasset de specifikke økologiske behov i hvert SBO, og at der fastlægges bevaringsmålsætninger og -foranstaltninger for alle fuglearter nævnt i bilag I til fugledirektivet og regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter, der ikke er anført i dette bilag, samt deres levesteder.
Begrundelse
Domstolen begrunder sin afgørelse med, at fugledirektivets artikel 4, stk. 1 og 2, ikke differentierer mellem beskyttelseskrav afhængigt af, om et SBO er udpeget for bestemte fuglearter, eller om sådanne arter blot er til stede som andre arter, der skal beskyttes. Domstolen henviser til, at habitatdirektivets artikel 6, stk. 2-4, skal læses i sammenhæng med fugledirektivets artikel 4 og de forudgående og efterfølgende bestemmelser.
Domstolen fremhæver, at habitatdirektivets artikel 6 inddeler foranstaltningerne i tre kategorier: bevaringsforanstaltninger, forebyggelsesforanstaltninger og kompensationsforanstaltninger. Domstolen bemærker, at habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4, der også finder anvendelse på SBO'er, præciserer, at bevaringsmålsætningerne for lokaliteten udgør et obligatorisk referencepunkt for de nødvendige vurderinger.
Domstolen fastslår, at forpligtelserne vedrørende forvaltningen af SBO'er, der er fastsat i fugledirektivets artikel 4, sammenholdt med habitatdirektivets artikel 6, indebærer, at medlemsstaterne skal fastsætte bevaringsmålsætninger for disse områder. Ved fastlæggelsen af bevaringsmålsætningerne skal der tages hensyn til både de beskyttede arter (jf. bilag I til fugledirektivet) og de regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter, der ikke er anført i bilag I.
Domstolen afviser argumentet om, at miljøvurderinger af projekter i henhold til direktiv 2011/92 påvirker rækkevidden af bevaringsforpligtelserne. Domstolen anfører, at en sådan analyse kan være supplerende, men er uden betydning for fortolkningen af de bevaringsforpligtelser for SBO'er, der følger af fugledirektivet og habitatdirektivet.
Centrale EU-retlige principper
- Beskyttelse af alle vilde fuglearter: Fugledirektivet (2009/147/EF) har til formål at beskytte alle vilde fuglearter, der naturligt forekommer i medlemsstaterne.
- Særlige beskyttelsesområder (SBO): Medlemsstaterne skal udpege SBO'er for at sikre overlevelse og reproduktion af arterne i bilag I til fugledirektivet samt for regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter.
- Bevaringsmålsætninger: For hvert SBO skal medlemsstaterne fastlægge specifikke bevaringsmålsætninger og -foranstaltninger, der er tilpasset de økologiske behov i området.
- Sammenhængende fortolkning: Habitatdirektivets (92/43/EØF) artikel 6 skal fortolkes i sammenhæng med fugledirektivets artikel 4 for at sikre et ensartet beskyttelsesniveau.
- Prioritering af bevaringsforanstaltninger: Medlemsstaterne har en vis fleksibilitet til at prioritere bevaringsforanstaltninger, men skal sikre, at alle beskyttede arter og deres levesteder tilgodeses.
- Miljøvurderingens betydning: Forpligtelsen til at gennemføre miljøvurderinger af projekter i henhold til direktiv 2011/92/EU påvirker ikke de grundlæggende bevaringsforpligtelser i fugle- og habitatdirektiverne.
- Effektiv gennemførelse: Medlemsstaterne skal sikre, at forpligtelserne i henhold til habitatdirektivets artikel 6 opfyldes effektivt gennem fuldstændige, klare og præcise foranstaltninger.
Lignende afgørelser