Valgret til Europa-Parlamentet efter Brexit: Fortolkning af Udtrædelsesaftalen og Unionsborgerskab

Sagen omhandler en britisk statsborger (EP), bosat i Frankrig, som blev slettet fra de franske valgslister efter Brexit og nægtet genoptagelse. EP anførte, at udtrædelsesaftalen burde sikre britiske statsborgere, der har udøvet retten til fri bevægelighed, fortsat valgret til Europa-Parlamentet i deres bopælsland.

Den forelæggende ret anmodede EU-Domstolen om en præjudiciel afgørelse vedrørende gyldigheden af Rådets afgørelse 2020/135 om godkendelse af udtrædelsesaftalen og fortolkningen af udtrædelsesaftalen sammenholdt med EU-traktaten, valgakten og EU-chartret om grundlæggende rettigheder.

EP argumenterede for, at fratagelsen af valgret udgjorde et uforholdsmæssigt indgreb i hendes grundlæggende rettigheder, særligt da hun var bosat i Frankrig i mange år og var frataget valgret i Storbritannien.

Préfet du Gers og Institut national de la statistique et des études économiques (INSEE) argumenterede for, at efter Brexit havde britiske statsborgere mistet deres status som unionsborgere og dermed deres ret til at deltage i valg til Europa-Parlamentet i en EU-medlemsstat.

Domstolen skulle tage stilling til, om udtrædelsesaftalen er ugyldig, fordi den ikke sikrer britiske statsborgere, bosat i en EU-medlemsstat, retten til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet, og om EU-retten skal fortolkes således, at den fratager disse tidligere unionsborgere deres stemmeret.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at udtrædelsesaftalen, set i sammenhæng med EU-chartret om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at statsborgere i Storbritannien, som før udløbet af overgangsperioden havde udøvet deres ret til ophold i en medlemsstat, efter Storbritanniens udtræden af EU den 1. februar 2020, ikke længere har valgret eller valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet i deres bopælsmedlemsstat.

Domstolen konkluderer også, at behandlingen af det første præjudicielle spørgsmål ikke har frembragt tvivl om gyldigheden af Rådets afgørelse 2020/135 om indgåelse af udtrædelsesaftalen.

Centrale EU-retlige principper

• Unionsborgerskab: Domstolen bekræfter, at unionsborgerskab er betinget af at være statsborger i en medlemsstat. Efter Brexit har britiske statsborgere ikke længere unionsborgerskab og dermed ikke de rettigheder, der følger heraf.
• Valgret og valgbarhed: Retten til at stemme og stille op til valg til Europa-Parlamentet er forbeholdt unionsborgere. Da britiske statsborgere ikke længere er unionsborgere, har de ikke længere denne ret i EU-medlemsstater.
• Udtrædelsesaftalen: Domstolen fastslår, at udtrædelsesaftalen ikke indeholder bestemmelser, der sikrer britiske statsborgere valgret og valgbarhed i deres bopælsmedlemsstat.
• Grundlæggende rettigheder: Domstolen anerkender vigtigheden af grundlæggende rettigheder, men fastslår, at chartret om grundlæggende rettigheder ikke kan fortolkes på en måde, der tilsidesætter traktaternes bestemmelser om unionsborgerskab.
• Proportionalitetsprincippet: Domstolen finder, at EU-institutionerne ikke har overskredet deres skønsmæssige beføjelser ved ikke at kræve, at britiske statsborgere bevarer deres valgret og valgbarhed i udtrædelsesaftalen.

Betydning for EU-retten

Dommen præciserer omfanget af unionsborgerskabet og de rettigheder, der er knyttet hertil. Den bekræfter, at retten til at deltage i valg til Europa-Parlamentet er forbeholdt unionsborgere og ikke kan udvides til tredjelandsstatsborgere, selvom de har haft ophold i en medlemsstat i lang tid. Dommen understreger også medlemsstaternes suveræne ret til at bestemme, hvem der kan deltage i valg til Europa-Parlamentet.