Fortolkning af rekonstruktions- og insolvensdirektivet: Udelukkelse af offentligretlige fordringer fra gældssanering

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Provincial de Alicante vedrørende fortolkningen af artikel 23, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1023 (rekonstruktions- og insolvensdirektivet). Sagen er rejst i forbindelse med en tvist mellem Julieta og Rogelio (skyldnerne) og Agencia Estatal de la Administración Tributaria (AEAT) vedrørende en begæring om gældssanering.

Skyldnerne havde anmodet om fuld gældssanering, men AEAT afslog at inkludere en gæld på 192.366,21 EUR, som skyldnerne skyldte til AEAT. Den forelæggende ret anførte, at der er modstridende national retspraksis vedrørende gyldigheden af nationale bestemmelser, der udelukker offentligretlige fordringer fra gældssanering, og udtrykte tvivl om, hvorvidt disse bestemmelser er forenelige med rekonstruktions- og insolvensdirektivet.

Den forelæggende ret ønskede oplyst, om udelukkelsen af offentligretlige fordringer fra gældssanering er behørigt begrundet, og om oplistningen af gældskategorier i direktivets artikel 23, stk. 4, er udtømmende.

Domstolen skulle tage stilling til, om princippet om overensstemmende fortolkning kan anvendes i en situation, hvor de faktiske omstændigheder er indtruffet i perioden mellem direktivets ikrafttræden og fristen for dets gennemførelse, og om en national lovgivning, der udelukker offentligretlige fordringer fra gældssanering uden en begrundelse, er forenelig med direktivet.

Afgørelse

Domstolen fastslog:

1. Princippet om overensstemmende fortolkning finder ikke anvendelse, når de faktiske omstændigheder er indtruffet efter direktivets ikrafttræden, men før udløbet af implementeringsfristen.
2. Artikel 23, stk. 4, i direktiv 2019/1023 skal fortolkes således, at medlemsstaterne kan udelukke yderligere gældskategorier fra gældssanering, hvis det er behørigt begrundet i national ret. Listen i direktivet er ikke udtømmende.
3. Nationale domstolens fortolkning af national lovgivning, der anvendes på omstændigheder efter direktivets ikrafttræden, men før implementeringsfristen, hvor udelukkelsen af offentligretlige fordringer ikke er behørigt begrundet, udgør ikke en alvorlig fare for direktivets mål.

Retlige Principper

• Princippet om overensstemmende fortolkning: Dette princip forpligter nationale domstole til at fortolke national ret i overensstemmelse med EU-retten, men denne forpligtelse gælder først efter udløbet af implementeringsfristen for et direktiv.
• Direktivets umiddelbare virkning: Medlemsstaterne skal afholde sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af direktivets mål i alvorlig fare i perioden mellem direktivets ikrafttræden og implementeringsfristen.
• Skønsmargen for medlemsstaterne: Artikel 23, stk. 4, i rekonstruktions- og insolvensdirektivet giver medlemsstaterne en vis skønsmargen til at udelukke specifikke gældskategorier fra gældssanering, forudsat at sådanne udelukkelser er behørigt begrundet i national ret.
• Begrundelsespligt: Når medlemsstaterne vælger at udelukke visse gældskategorier, skal de give en tilstrækkelig begrundelse herfor, der forfølger en legitim samfundsinteresse.