Gældssanering og insolvens: Betingelser for adgang og udelukkelse af offentligretlige fordringer

Sagen omhandler fortolkningen af direktiv (EU) 2019/1023 om rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering i forbindelse med to spanske sager, hvor skyldnere ansøgte om gældssanering.

• Parter: Agencia Estatal de la Administración Tributaria (AEAT) mod A (C-289/23) og S.E.I. mod AEAT (C-305/23).
• Baggrund: Sagerne omhandler spørgsmålet om, hvilke betingelser medlemsstaterne kan fastsætte for adgang til gældssanering, herunder udelukkelse af visse typer gæld (f.eks. offentligretlige fordringer) og krav om god tro.
• Centrale spørgsmål:
  • Kan medlemsstaterne fastsætte strengere betingelser for gældssanering end dem, der var gældende før direktivets gennemførelse?
  • Er listen over undtagelser i direktivets artikel 23 udtømmende?
  • Kan medlemsstaterne udelukke offentligretlige fordringer fra gældssanering?
  • Hvilke krav stilles til begrundelsen for sådanne udelukkelser?
• Hovedargumenter:
  • AEAT argumenterede for, at de spanske regler, der begrænser adgangen til gældssanering for skyldnere med offentligretlig gæld, er i overensstemmelse med EU-retten.
  • Skyldnerne argumenterede for, at de spanske regler er for restriktive og begrænser adgangen til gældssanering i strid med direktivets formål.
• Væsentlige forhold:
  • De forelæggende retter var i tvivl om, hvorvidt de spanske regler, der begrænser adgangen til gældssanering for skyldnere med offentligretlig gæld, er i overensstemmelse med EU-retten.
  • Sagerne omhandler spørgsmålet om, hvilken skønsmargen medlemsstaterne har ved gennemførelsen af direktiv 2019/1023.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 23, stk. 2, i direktiv 2019/1023 tillader medlemsstaterne at fastsætte strengere betingelser for gældssanering end tidligere national lovgivning, forudsat at disse betingelser er klart definerede og behørigt begrundede.

Domstolen præciserer, at artikel 23, stk. 1 og 2, i direktiv 2019/1023 ikke forhindrer national lovgivning i at kræve betaling af ikke-privilegerede offentligretlige fordringer før gældssanering, udelukke adgang til gældssanering ved uagtsomhed eller ved administrative sanktioner for alvorlige overtrædelser, forudsat at sådanne undtagelser er behørigt begrundet.

Domstolen fastslår, at artikel 23, stk. 2, i direktiv 2019/1023 forhindrer national lovgivning i at udelukke adgang til gældssanering uden behørig begrundelse.

Domstolen fastslår, at artikel 23, stk. 4, i direktiv 2019/1023 tillader medlemsstaterne at udelukke yderligere gældskategorier fra gældssanering, forudsat at en sådan udelukkelse er behørigt begrundet.

Domstolen fastslår, at artikel 23, stk. 4, i direktiv 2019/1023 ikke forhindrer national lovgivning i generelt at udelukke offentligretlige fordringer fra gældssanering, forudsat at denne udelukkelse er behørigt begrundet.

Domstolen fastslår, at artikel 23, stk. 4, i direktiv 2019/1023 ikke forhindrer national lovgivning i at indføre et loft for gældssanering af en særlig gældskategori, uden at dette loft er baseret på gældens størrelse, forudsat at denne begrænsning er behørigt begrundet.

Domstolen fastslår, at direktiv 2019/1023 skal fortolkes således, at når en national lovgiver udvider anvendelsen af procedurer for gældssanering til insolvente fysiske personer, der ikke er iværksættere, skal de regler, der gøres anvendelige, være i overensstemmelse med bestemmelserne i direktivets afsnit III.

Centrale EU-retlige principper

• Skønsmargen for medlemsstaterne: Domstolen anerkender, at medlemsstaterne har en vis skønsmargen ved gennemførelsen af direktiv 2019/1023, særligt ved fastsættelsen af betingelser for adgang til gældssanering og udelukkelse af visse gældskategorier.
• Begrundelseskrav: Enhver begrænsning eller udelukkelse skal være behørigt begrundet i national ret og forfølge en legitim samfundsinteresse.
• Proportionalitetsprincippet: Nationale foranstaltninger skal overholde proportionalitetsprincippet og må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå de tilsigtede mål.
• Harmonisering: Når en medlemsstat vælger at udvide anvendelsen af gældssaneringsprocedurer til ikke-iværksættere, skal de regler, der anvendes, være i overensstemmelse med direktivets afsnit III.

Anvendelse i sagen

Domstolen anvender disse principper til at vurdere den spanske lovgivnings forenelighed med direktiv 2019/1023. Domstolen finder, at visse spanske bestemmelser, der begrænser adgangen til gældssanering, er acceptable, forudsat at de er behørigt begrundede og proportionale.

Betydning for EU-retten

Afgørelsen præciserer omfanget af medlemsstaternes skønsmargen ved gennemførelsen af direktiv 2019/1023 og understreger vigtigheden af begrundelseskravet og proportionalitetsprincippet. Afgørelsen bidrager til en harmoniseret tilgang til gældssanering i EU og sikrer, at nationale regler ikke underminerer direktivets mål.