Afvisning af præjudiciel forelæggelse vedrørende forlængelse af barselsorlov til enlig mor – manglende relevans af direktiv 2019/1158

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Social no 1 de Sevilla vedrørende fortolkningen af artikel 5 i direktiv 2019/1158 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner.

Sagen er anlagt af CCC mod Tesorería General de la Seguridad Social (TGSS) og Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS) i Spanien. Tvisten udspringer af INSS' afslag på at forlænge CCC's barselsorlov på 16 uger, da hun er enlig mor.

Den forelæggende ret ønsker at vide, om spansk lovgivning, der ikke tager hensyn til enlige forældres særlige situation vedrørende forening af arbejds- og familieliv, er i overensstemmelse med EU-retten, særligt direktiv 2019/1158.

CCC argumenterer for, at spansk lovgivning diskriminerer børn af enlige forældre, da de ikke har samme mulighed for 32 ugers forældreorlov som børn i familier med to forældre.

INSS og TGSS afviser forlængelsen, idet de anfører, at forældreorlov tildeles individuelt, og automatisk forlængelse ville diskriminere familier med to forældre, hvor begge forældre ikke nødvendigvis opfylder betingelserne for orlov.

Domstolen afviser at behandle sagen, da den finder, at de EU-retlige bestemmelser, der ønskes fortolket, hverken finder anvendelse ratione materiae (da sagen omhandler barselsorlov og ikke forældreorlov) eller ratione temporis (da de faktiske omstændigheder ligger før implementeringsfristen for direktivet).

Afgørelse

Domstolen afviser anmodningen om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Social no 1 de Sevilla, da de EU-retlige bestemmelser, der ønskes fortolket, hverken finder anvendelse ratione materiae eller ratione temporis på omstændighederne i hovedsagen.

Begrundelse

Domstolen begrunder afvisningen med:

• Manglende materiel relevans: Tvisten i hovedsagen vedrører forlængelse af barselsorlov, mens de forelagte spørgsmål omhandler fortolkningen af reglerne om forældreorlov i direktiv 2019/1158. Domstolen fremhæver, at barselsorlov og forældreorlov har forskellige formål og er reguleret af forskellige bestemmelser i EU-retten.
• Manglende tidsmæssig relevans: Sagsøgerens ansøgning om forlængelse af barselsorloven og den potentielle forlængelsesperiode ligger før udløbet af implementeringsfristen for direktiv 2019/1158. Da direktivet ikke var implementeret på tidspunktet for de faktiske omstændigheder, er en fortolkning af direktivets bestemmelser ikke nødvendig for at afgøre sagen.

Centrale EU-retlige principper

• Præjudiciel forelæggelse: Domstolen understreger, at det er den nationale rets ansvar at vurdere, om en præjudiciel afgørelse er nødvendig for at kunne træffe en afgørelse i den konkrete sag. Dog skal de forelagte spørgsmål være relevante og nødvendige for at kunne afgøre sagen.
• Domstolens kompetence: Domstolen kan afvise at besvare præjudicielle spørgsmål, hvis det er åbenbart, at den ønskede fortolkning af EU-retten ikke har nogen forbindelse med realiteten eller genstanden for tvisten i hovedsagen, hvis problemet er hypotetisk, eller hvis Domstolen ikke har de nødvendige faktiske og retlige oplysninger.
• Forskellen mellem barselsorlov og forældreorlov: Domstolen præciserer, at barselsorlov og forældreorlov har forskellige formål. Barselsorlov har til formål at beskytte kvindens fysiske tilstand og forholdet mellem mor og barn efter graviditet og fødsel, mens forældreorlov gives til forældre for at passe deres barn.
• Tidsmæssig anvendelse af direktiver: Et direktiv kan ikke påberåbes, og dets bestemmelser kan ikke fortolkes i en sag, der vedrører faktiske omstændigheder, der ligger før udløbet af implementeringsfristen, medmindre national lovgivning er vedtaget for at foregribe implementeringen.