Beskatning af energiprodukter: Princippet om beskatning efter faktisk anvendelse og proportionalitet ved sanktioner

Sagen omhandler en rumænsk virksomhed, SC Bitulpetrolium Serv SRL, og Administraţia Judeţeană a Finanţelor Publice Prahova – Direcţia Generală Regională a Finanţelor Publice Ploieşti (den regionale myndighed for offentlige finanser i Prahova). Tvisten drejer sig om supplerende punktafgifter og moms, som de rumænske skattemyndigheder har pålagt Bitulpetrolium som sanktion for manglende overholdelse af betingelserne for tilbageførsel af energiprodukter (brændselsolie) til et afgiftsoplag.

Bitulpetrolium havde returneret brændselsolie fra kunder til sit afgiftsoplag, men undlod at underrette toldmyndighederne og angive mærkning og farvning på modtagelses- og kreditnotaer. Skattemyndighederne sidestillede dette med ulovlig oplægning og markedsføring af brændsel og pålagde virksomheden en højere punktafgift svarende til den for dieselolie samt supplerende moms.

Den forelæggende ret, Tribunalul Prahova, spørger Domstolen, om denne nationale praksis er i strid med proportionalitetsprincippet og EU-direktiverne om beskatning af energiprodukter (2003/96/EF) og moms (2006/112/EF).

De præjudicielle spørgsmål er:

1. Er det i strid med proportionalitetsprincippet og direktiv 2003/96 at pålægge punktafgift med samme sats som for dieselolie (21 gange højere end for fyringsolie), når brændsel til opvarmning tilbageføres til et afgiftsoplag uden toldkontrol?
2. Er det i strid med proportionalitetsprincippet, momsneutralitetsprincippet og direktiv 2006/112 at opkræve moms af supplerende punktafgift pålagt som sanktion for manglende overholdelse af toldkontrolordningen ved tilbageførsel af fyringsolie til afgiftsoplaget?

Afgørelse

Domstolen fastslår, at direktiv 2003/96/EF og proportionalitetsprincippet er til hinder for nationale bestemmelser, der, ved tilbageførsel af brændsel til opvarmning til et afgiftsoplag, automatisk anvender den højere punktafgiftssats for dieselolie, hvis de formelle betingelser om underretning og dokumentation ikke er opfyldt, uanset brændslets faktiske anvendelse.

Domstolen fastslår ligeledes, at artikel 2, stk. 1, litra a), artikel 63 og artikel 78, stk. 1, litra a), i direktiv 2006/112 er til hinder for nationale bestemmelser, der pålægger moms af supplerende punktafgifter pålagt ved tilbageførsel af brændsel til opvarmning, medmindre der sker en afgiftspligtig transaktion, hvor brændslet anvendes som motorbrændstof.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med, at direktiv 2003/96/EF bygger på princippet om, at energiprodukter skal beskattes i forhold til deres faktiske anvendelse. Medlemsstaterne har et vist skøn til at fastlægge kontrolmekanismer og sanktioner, men dette må ikke undergrave princippet om beskatning efter faktisk anvendelse.

Domstolen finder, at den nationale praksis, hvor manglende overholdelse af formelle betingelser automatisk udløser den højere punktafgiftssats, går ud over, hvad der er nødvendigt for at forhindre skattesvig, især når den erhvervsdrivende ikke får mulighed for at bevise den faktiske anvendelse af produktet. Dette er i strid med proportionalitetsprincippet.

For så vidt angår momsen fastslår Domstolen, at selvom artikel 78, stk. 1, litra a), i direktiv 2006/112 som udgangspunkt kræver, at supplerende punktafgifter indgår i momsgrundlaget, kan dette kun konkretiseres, hvis punktafgiften er i overensstemmelse med princippet om beskatning af energiprodukter i forhold til deres faktiske anvendelse. Momsen forfalder kun, hvis der sker en afgiftspligtig transaktion, hvor energiproduktet anvendes som motorbrændstof.

Centrale EU-retlige principper

• Princippet om beskatning efter faktisk anvendelse: Energiprodukter skal beskattes i overensstemmelse med deres faktiske anvendelse (motorbrændstof vs. brændsel til opvarmning).
• Proportionalitetsprincippet: Nationale foranstaltninger skal være egnede, nødvendige og proportionale i forhold til det mål, der søges opnået (bekæmpelse af skattesvig).
• Momsneutralitet: Momssystemet skal være neutralt, således at den endelige forbruger bærer momsen, og virksomhederne fungerer som opkrævere for staten.
• Harmoniseret fortolkning: Nationale bestemmelser skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retten, så længe det er muligt uden at fortolke dem contra legem.

Anvendelse og betydning

Domstolen understreger, at medlemsstaterne har et vist skøn ved implementeringen af direktiv 2003/96/EF, men dette skøn er begrænset af EU-rettens almindelige principper, herunder proportionalitetsprincippet. Sanktioner for manglende overholdelse af formelle krav skal være proportionale og må ikke hindre, at energiprodukter beskattes i overensstemmelse med deres faktiske anvendelse.

Dommens betydning ligger i at sikre, at nationale skatteregler ikke fører til uforholdsmæssige byrder for virksomheder og at beskatningen af energiprodukter afspejler deres faktiske anvendelse, hvilket er afgørende for et velfungerende indre marked.