Beskatning af energiprodukter: Afgiftsudløsende begivenhed og proportionalitet ved fastsættelse af punktafgift

SC Petrotel-Lukoil SA (PLK) anlagde sag mod Agenția Națională de Administrare Fiscală – Direcţia Generală de Administrare a Marilor Contribuabili og Agenția Națională de Administrare Fiscală – Direcţia Generală de Soluţionare a Contestaţiilor vedrørende en afgiftsansættelse for energiprodukter forbrugt i PLK's anlæg.

Sagen omhandlede fortolkningen af artikel 2, stk. 3, og artikel 21, stk. 3, i Rådets direktiv 2003/96/EF om beskatning af energiprodukter og elektricitet. Den forelæggende ret ønskede at vide, om disse bestemmelser var til hinder for nationale regler, der indebar beskatning af energiprodukter, der forbruges i en virksomheds kraftvarmeanlæg, og om proportionalitetsprincippet var overholdt ved fastsættelsen af punktafgiften.

Baggrund

PLK producerer energiprodukter, herunder brændselsolie. Under en afgiftskontrol blev det konstateret, at PLK havde forbrugt brændselsolie som brændsel i sine tekniske installationer og kraftvarmeanlæg. PLK havde ikke anmodet om sidestilling af brændselsolie i halvforarbejdet tilstand med et tilsvarende produkt for at fastsætte den korrekte punktafgift.

Afgiftsmyndighederne udstedte en afgiftsansættelse, hvor de anvendte punktafgiftssatsen for dieselolie, da der ikke forelå en afgørelse om sidestilling af brændselsolien. PLK anfægtede afgiftsansættelsen, men klagen blev afvist.

Centrale Spørgsmål

• Er artikel 21, stk. 3, i direktiv 2003/96 til hinder for nationale regler, der beskatter energiprodukter forbrugt i en virksomheds kraftvarmeanlæg?
• Er artikel 2, stk. 3, i direktiv 2003/96 til hinder for nationale regler om beskatning af energiprodukter, når der ikke er fastsat en specifik sats i direktivet?
• Er proportionalitetsprincippet til hinder for, at en medlemsstat ikke tager hensyn til en senere afgørelse om sidestilling af et produkt med et andet ved fastsættelse af punktafgiften?

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 21, stk. 3, i direktiv 2003/96 skal fortolkes således, at den er til hinder for nationale bestemmelser eller praksis, der beskatter energiprodukter forbrugt i et kraftvarmeanlæg tilhørende den virksomhed, hvor de er fremstillet, for så vidt som forbruget sigter mod at producere energiprodukter ved at generere termisk energi nødvendig for den tekniske fremstillingsproces. Denne fortolkning berører principielt ikke anvendelsen af artikel 14, stk. 1, litra a), i samme direktiv på den del af energiprodukterne, der forbruges med henblik på produktion af elektricitet.

Domstolen fastslog yderligere, at artikel 2, stk. 3, i direktiv 2003/96 og proportionalitetsprincippet skal fortolkes således, at de er til hinder for nationale bestemmelser eller praksis, der anvender og opretholder punktafgiftssatsen for dieselolie, hvis der ikke er indgivet en anmodning om klassificering af energiprodukter, for hvilke der ikke er fastsat en afgiftssats i direktivet, selvom der senere opnås en klassificeringsafgørelse, der sidestiller disse produkter med brændselsolie.

Retlige Principper

• Artikel 21, stk. 3, i direktiv 2003/96: Undtagelse for afgiftsudløsende begivenhed ved forbrug af energiprodukter i en virksomhed, der producerer energiprodukter, hvis forbruget vedrører produktionen af disse.
• Artikel 2, stk. 3, i direktiv 2003/96: Beskatning af energiprodukter uden fastsat afgiftssats skal ske efter deres faktiske anvendelse som motorbrændstof eller brændsel til opvarmning.
• Proportionalitetsprincippet: Nationale foranstaltninger skal være egnede og nødvendige for at opnå det tilsigtede mål, og må ikke gå videre end nødvendigt.
• Harmonisering af punktafgifter: Direktiv 2003/96 søger at harmonisere beskatningen af energiprodukter og elektricitet for at sikre et velfungerende indre marked og undgå konkurrenceforvridning.
• Faktisk anvendelse: Afgiftspålæggelsen af energiprodukter skal ske i forhold til deres faktiske anvendelse, hvilket understreger sondringen mellem motorbrændstof og brændsel til opvarmning.