Domstolens dom i sag C-645/22: Urimelige kontraktvilkår og nationale domstoles kompetence

Sagen omhandler en litauisk tvist mellem R.A. m.fl. og Luminor Bank AS vedrørende urimelige vilkår i låneaftaler. Låneaftalerne var indgået i schweizerfranc, og sagsøgerne anførte, at visse kontraktvilkår var urimelige.

Sagsøgerne anlagde sag med påstand om, at schweizerfranc skulle erstattes med euro baseret på kursen på tidspunktet for lånets udbetaling. De litauiske domstole behandlede sagen flere gange, og spørgsmålet om, hvorvidt de omtvistede kontraktvilkår var urimelige, blev forelagt EU-Domstolen.

Lietuvos Aukščiausiasis Teismas (Litauens øverste domstol) forelagde præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af direktiv 93/13/EØF, særligt artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1. Spørgsmålene omhandlede, hvorvidt en national domstol kan træffe afgørelse om at erstatte et urimeligt vilkår efter anmodning fra forbrugeren om at opretholde aftalen, uden først at vurdere konsekvenserne af en annullation af aftalen i sin helhed, og om muligheden for at erstatte vilkåret med en deklaratorisk bestemmelse i national ret har betydning.

Domstolen skulle tage stilling til, om direktivet tillader, at en national domstol ændrer urimelige vilkår i en forbrugeraftale efter forbrugerens ønske om at opretholde aftalen, uden først at vurdere virkningerne af en fuldstændig annullation af aftalen. Domstolen skulle også vurdere, om det har betydning, at national ret giver mulighed for at erstatte urimelige vilkår med deklaratoriske bestemmelser.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at en national ret ikke kan træffe afgørelse om foranstaltninger til at genoprette balancen mellem parternes rettigheder og forpligtelser uden først at vurdere virkningerne af en annullation af aftalen i sin helhed, selv hvis retten har mulighed for at erstatte det urimelige vilkår med en deklaratorisk bestemmelse eller en aftale mellem parterne.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med, at konstateringen af et urimeligt vilkår skal genoprette den situation, forbrugeren ville have været i, hvis vilkåret ikke havde eksisteret. Den nationale ret skal udelukke anvendelsen af urimelige vilkår, medmindre forbrugeren modsætter sig dette. Aftalen skal som udgangspunkt opretholdes uden ændringer udover fjernelsen af det urimelige vilkår, såfremt dette er juridisk muligt ifølge national ret.

Domstolen præciserer, at den nationale ret ikke er forpligtet til at tilsidesætte et vilkår, hvis forbrugeren efter at være blevet informeret, giver frit og informeret samtykke til vilkåret. Hvis forbrugeren ønsker at påberåbe sig beskyttelsen i direktivet, skal den nationale ret undersøge, om aftalen kan opretholdes uden det urimelige vilkår. Kun hvis en hel annullation af aftalen har særligt skadelige virkninger for forbrugeren, har retten mulighed for at erstatte det urimelige vilkår med en udfyldende bestemmelse eller en national retsregel.

Retlige Principper

• Direktiv 93/13/EØF artikel 6, stk. 1: Urimelige kontraktvilkår binder ikke forbrugeren.
• Opretholdelse af Aftalen: Aftalen skal som udgangspunkt opretholdes uden andre ændringer end fjernelsen af urimelige vilkår.
• Forbrugerens Samtykke: National ret er ikke forpligtet til at tilsidesætte et vilkår, hvis forbrugeren giver informeret samtykke.
• Objektiv Undersøgelse: Den nationale ret skal foretage en objektiv undersøgelse af, om aftalen kan opretholdes uden det urimelige vilkår.
• Beskyttelse mod Særligt Skadelige Virkninger: Kun hvis annullation har særligt skadelige virkninger for forbrugeren, kan retten erstatte det urimelige vilkår.