Urimelige kontraktvilkår: Valutarisiko i låneaftaler og direktiv 93/13

Sagen omhandler en ungarsk låneaftale i schweizerfranc (CHF), hvor Lombard Pénzügyi és Lízing Zrt. (Lombard) krævede betaling af PN. PN anfægtede aftalen med henvisning til urimelige vilkår, da han bar hele valutarisikoen. Fővárosi Törvényszék (appeldomstolen i Budapest) forelagde præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår.

Domstolen skulle vurdere, om en ikke-bindende udtalelse fra Ungarns øverste domstol kunne sikre den effektive virkning af direktivet, og om parterne kunne stilles, som om aftalen aldrig var indgået, hvis et vilkår om valutarisiko var urimeligt.

Lombard argumenterede for, at aftalen ikke kunne erklæres ulovlig, og at en gyldighedserklæring ikke måtte forrykke balancen mellem parterne. PN hævdede, at han var blevet pålagt en urimelig valutarisiko, og at aftalen derfor var ugyldig.

Baggrund

• PN indgik en låneaftale i CHF med Lombard Finanszírozási Zrt., som senere blev overtaget af Lombard.
• PN underskrev en risikobekræftelse vedrørende valutarisikoen.
• Efter manglende betaling opsagde Lombard aftalen og krævede restgæld betalt.

Centrale Spørgsmål

• Kan en ikke-bindende udtalelse fra en øverste domstol sikre den effektive virkning af direktiv 93/13?
• Er det muligt at stille parterne, som om aftalen aldrig var indgået, hvis et vilkår om valutarisiko er urimeligt?

Domstolens vurdering

• En ikke-bindende udtalelse fra en øverste domstol er ikke tilstrækkelig til at sikre den effektive virkning af direktiv 93/13.
• Direktivet er ikke til hinder for at stille parterne, som om aftalen aldrig var indgået, men forbrugeren skal stilles, som om det urimelige vilkår aldrig havde eksisteret.

Afgørelse

• Direktiv 93/13 fastslår, at når national ret ikke indeholder en deklaratorisk bestemmelse, kan den effektive virkning af direktivets bestemmelser ikke sikres gennem en ikke-bindende udtalelse fra medlemsstatens øverste domstol.
• Direktiv 93/13 er ikke til hinder for, at en national retsinstans stiller parterne i en låneaftale, som de ville have været, hvis aftalen ikke var indgået, hvis et vilkår i aftalen er urimeligt. Hvis dette ikke er muligt, skal retsinstansen sikre, at forbrugeren stilles, som om det urimelige vilkår aldrig havde eksisteret.

Retlige Principper

• Direktiv 93/13 om urimelige kontraktvilkår:
  • Artikel 6, stk. 1, fastslår, at urimelige kontraktvilkår ikke er bindende for forbrugeren.
  • Artikel 7, stk. 1, pålægger medlemsstaterne at sikre effektive midler til at bringe anvendelsen af urimelige kontraktvilkår til ophør.
  • Artikel 8 tillader medlemsstaterne at vedtage strengere bestemmelser for at sikre en mere omfattende forbrugerbeskyttelse.
• Den effektive virknings princip:
  • Medlemsstaterne skal sikre, at EU-retten har fuld virkning og at forbrugerne er beskyttet mod urimelige kontraktvilkår.
• Genoprettelse af balance:
  • National ret skal genoprette den retlige og faktiske situation, som forbrugeren ville have befundet sig i, hvis det urimelige vilkår ikke havde eksisteret.
• Forbud mod urimelig berigelse:
  • Erhvervsdrivende må ikke uberettiget beriges på bekostning af forbrugeren gennem urimelige kontraktvilkår.