Fortolkning af artikel 1, stk. 2, i direktiv 93/13: Urimelige kontraktvilkår og afspejling af national lovgivning

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Specializat Cluj (Rumænien) vedrørende fortolkningen af artikel 1, stk. 2, i direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler. Sagen er anlagt af FS og WU mod First Bank SA.

Sagsøgerne (FS og WU) havde indgået en låneaftale i schweiziske franc (CHF) med First Bank. De anfægtede et vilkår i låneaftalen, hvorefter de bar kursrisikoen, og argumenterede for, at dette vilkår var urimeligt.

First Bank anførte, at det pågældende vilkår afspejlede artikel 1578 i den tidligere rumænske civile lovbog, som fastsætter det nominalistiske princip om valuta. Banken argumenterede derfor for, at vilkåret var undtaget fra direktivets anvendelsesområde i henhold til artikel 1, stk. 2.

Den forelæggende ret ønskede afklaret, om et kontraktvilkår skal afspejle en lovbestemmelse fuldstændigt eller indeholde en udtrykkelig henvisning til denne for at være omfattet af undtagelsen i artikel 1, stk. 2. Den ønskede også at vide, om det er relevant, at forbrugeren ikke havde kendskab til, at vilkåret afspejlede en national lovbestemmelse.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 1, stk. 2, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at et kontraktvilkår i en låneaftale indgået mellem en forbruger og en erhvervsdrivende ikke behøver at citere eller henvise udtrykkeligt til den tilsvarende nationale lov eller administrative bestemmelse for at være omfattet af undtagelsen fra direktivets anvendelsesområde. Det er tilstrækkeligt, at vilkåret materielt set svarer til den bindende bestemmelse, dvs. har samme normative indhold.

Domstolen præciserer yderligere, at det for at afgøre, om et vilkår er omfattet af undtagelsen i artikel 1, stk. 2, er det irrelevant, om forbrugeren havde kendskab til, at vilkåret afspejler en national lov eller bindende administrativ bestemmelse.

Begrundelse

Domstolen begrunder sin afgørelse med, at undtagelsen i artikel 1, stk. 2, har til formål at respektere den balance, som den nationale lovgiver har skabt mellem parternes rettigheder og forpligtelser. Det er legitimt at antage, at nationale love ikke indeholder urimelige vilkår. Domstolen understreger, at undtagelsen skal fortolkes restriktivt for at sikre forbrugerbeskyttelsen.

Domstolen fremhæver, at et kontraktvilkår ikke kan anses for at afspejle en national lov, hvis det ikke finder anvendelse på den pågældende aftale eller blot generelt henviser til gældende love. Dog kræves det ikke, at kontraktvilkåret formelt stemmer fuldstændigt overens med den nationale lov. Det afgørende er, at vilkåret gengiver det normative indhold af en bindende bestemmelse, der finder anvendelse på aftalen.

Domstolen fastslår, at anvendelsen af artikel 1, stk. 2, er objektiv og ikke afhænger af den erhvervsdrivendes oplysninger eller forbrugerens kendskab til retsforskrifterne. Udelukkelsen finder anvendelse, selvom den erhvervsdrivende ikke har opfyldt sin oplysnings- og gennemsigtighedsforpligtelse.

Centrale EU-retlige principper

• Fortolkning af direktiv 93/13/EØF: Domstolen fortolker direktivet om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.
• Artikel 1, stk. 2, i direktiv 93/13: Domstolen fortolker undtagelsen for kontraktvilkår, der afspejler love eller bindende administrative bestemmelser.
• Restriktiv fortolkning af undtagelser: Domstolen understreger, at undtagelser fra forbrugerbeskyttelsesregler skal fortolkes restriktivt.
• Objektiv anvendelse af EU-retten: Domstolens afgørelse understreger, at anvendelsen af artikel 1, stk. 2, er objektiv og ikke afhænger af parternes subjektive forhold.
• Princippet om loyalitet: Medlemsstaterne skal sikre, at national ret ikke undergraver EU-rettens effektivitet.

Betydning for EU-retten

Domstolens afgørelse præciserer anvendelsesområdet for undtagelsen i artikel 1, stk. 2, i direktiv 93/13. Afgørelsen bidrager til en ensartet fortolkning af direktivet i medlemsstaterne og sikrer et højt niveau af forbrugerbeskyttelse. Domstolen fastslår, at det ikke er tilstrækkeligt, at et kontraktvilkår blot henviser til gældende lovgivning; det skal materielt set svare til en specifik, bindende bestemmelse. Afgørelsen understreger også, at forbrugerens manglende kendskab til national lovgivning ikke er relevant for anvendelsen af undtagelsen.