Manglende rensning af byspildevand i Ungarn: Tilsidesættelse af EU-direktiv 91/271/EØF

Europa-Kommissionen anlagde sag mod Ungarn for traktatbrud ved ikke at have overholdt Rådets direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand.

Kommissionen anførte, at Ungarn ikke havde truffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en række byområder var forsynet med kloaknet til opsamling af byspildevand, at byspildevand underkastes sekundær rensning eller tilsvarende rensning før udledning, og at byspildevand i følsomme områder renses mere vidtgående end sekundær rensning.

Ungarn argumenterede for, at kravene i direktivet var opfyldt gennem anvendelse af individuelle systemer, og at undtagelsen i artikel 5, stk. 4, vedrørende følsomme områder fandt anvendelse.

Domstolen fandt, at Ungarn havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivet, idet medlemsstaten ikke havde sikret, at de pågældende byområder var forsynet med kloaknet, og at byspildevand blev renset i overensstemmelse med direktivets krav. Domstolen afviste Ungarns argumenter om anvendelse af individuelle systemer og undtagelsen for følsomme områder.

Domstolen frifandt Ungarn for så vidt angår Kommissionens fjerde klagepunkt vedrørende overvågning af udledninger, da Kommissionen ikke havde fremlagt tilstrækkelige beviser.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand.

• Ungarn har ikke sikret, at de specificerede byområder er forsynet med kloaknet til opsamling af byspildevand.
• Ungarn har ikke sikret, at byspildevand, der tilledes kloaknet, underkastes sekundær rensning eller tilsvarende rensning før udledning.
• Ungarn har ikke sikret, at byspildevand i følsomme områder underkastes mere vidtgående rensning end sekundær rensning.

Domstolen frifinder Ungarn for så vidt angår Kommissionens fjerde klagepunkt vedrørende overvågning af udledninger, da Kommissionen ikke har fremlagt tilstrækkelige beviser.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med, at:

• Artikel 3, stk. 1, i direktiv 91/271/EØF pålægger medlemsstaterne en klar og utvetydig forpligtelse til at sikre, at alle byområder er forsynet med kloaknet til opsamling af byspildevand. Undtagelsen om individuelle systemer kræver, at det ikke er velbegrundet at etablere kloaknet af miljømæssige eller økonomiske årsager, og at de individuelle systemer sikrer samme miljøbeskyttelsesniveau.
• Ungarn har ikke godtgjort, at etablering af kloaknet ikke er velbegrundet i de pågældende byområder.
• Artikel 10 i direktivet supplerer forpligtelserne i artikel 4-7 om rensning af byspildevand. Da Ungarn ikke har opfyldt forpligtelserne i artikel 3, kan rensningsanlæggene ikke anses for at være projekteret, opført, drevet og vedligeholdt i overensstemmelse med direktivet.
• Artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 2, om sekundær og mere vidtgående rensning, er ikke overholdt, da Ungarn ikke har sikret etablering af kloaknet.
• Ungarn har ikke tilstrækkeligt godtgjort, at undtagelsen i artikel 5, stk. 4, vedrørende følsomme områder finder anvendelse.

Domstolen bemærker, at Kommissionen ikke har fremlagt tilstrækkelige beviser for tilsidesættelse af artikel 15 om overvågning af udledninger.

Retlige Principper

• Forpligtelse til resultat: Direktiv 91/271/EØF pålægger medlemsstaterne en forpligtelse til et præcist resultat, nemlig at sikre, at alle byområder er forsynet med kloaknet til opsamling af byspildevand.
• Undtagelsesbestemmelser: Anvendelsen af individuelle systemer er kun tilladt som en undtagelse, når det ikke er velbegrundet at etablere kloaknet af miljømæssige eller økonomiske årsager, og når de individuelle systemer sikrer samme miljøbeskyttelsesniveau.
• Sammenhæng mellem bestemmelser: Forpligtelserne i direktivets artikel 3, 4, 5 og 10 er indbyrdes forbundne, hvilket betyder, at manglende overholdelse af artikel 3 medfører manglende overholdelse af de øvrige bestemmelser.
• Bevisbyrde: Det er medlemsstatens ansvar at godtgøre, at betingelserne for at anvende undtagelsesbestemmelserne er opfyldt.
• Præcis bevisførelse: En medlemsstat skal med konkrete, præcise og fuldstændige beviser godtgøre, at kravene i direktivet er opfyldt.

Betydning for EU-retten

Dommen bekræfter vigtigheden af en korrekt og fuldstændig implementering af direktiv 91/271/EØF. Den understreger, at medlemsstaterne har en klar forpligtelse til at sikre, at byspildevand opsamles og renses i overensstemmelse med direktivets krav. Dommen præciserer også betingelserne for at anvende undtagelsesbestemmelserne og understreger vigtigheden af en præcis og fuldstændig bevisførelse.