Værnetingsaftaler og Forordning 1215/2012: Gyldighed ved valg af domstol i anden medlemsstat

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nejvyšší soud (øverste domstol, Tjekkiet) vedrørende fortolkningen af artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1215/2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.

Inkreal s. r. o., et slovakisk selskab, anlagde sag mod Dúha reality s. r. o., ligeledes et slovakisk selskab, ved den tjekkiske domstol med påstand om betaling af en skyldig fordring. Fordringen udspringer af to låneaftaler indgået mellem Dúha reality og FD, hvor FD efterfølgende overdrog fordringerne til Inkreal. Låneaftalerne indeholdt en værnetingsaftale, der angav, at tvister skulle afgøres ved en kompetent tjekkisk domstol.

Den forelæggende ret ønsker at vide, om forordning nr. 1215/2012 finder anvendelse i en situation, hvor parterne i en aftale har hjemsted i samme medlemsstat (Slovakiet), men har aftalt, at retterne i en anden medlemsstat (Tjekkiet) skal have kompetence, og hvor der ikke er andre grænseoverskridende elementer end værnetingsaftalen.

Inkreal argumenterede for, at der er tale om en gyldig værnetingsaftale i henhold til forordningen, mens den forelæggende ret overvejer, om situationen kan betragtes som rent intern, da parternes vilje alene måske ikke er tilstrækkelig til at give kontraktforholdet international karakter.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 25, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at en værnetingsaftale, hvor parterne i en aftale, der har hjemsted i samme medlemsstat, aftaler, at retterne i en anden medlemsstat har kompetence til at påkende tvister, der udspringer af denne aftale, er omfattet af denne bestemmelse, selvom aftalen ikke har anden tilknytning til den pågældende anden medlemsstat.

Domstolen begrunder afgørelsen med:

• Ordlyden i artikel 25, stk. 1, som ikke udelukker en sådan værnetingsaftale.
• At forordningens kompetenceregler kræver en tilknytning til udlandet, hvilket er til stede, da parterne har hjemsted i en anden medlemsstat end den valgte domstol.
• At tvisten rejser spørgsmål om fastlæggelse af international kompetence.
• Hensynet til parternes autonomi og effektiviteten af eksklusive værnetingsaftaler.
• At en sådan fortolkning fremmer retssikkerhed, forudsigelighed og en harmonisk retspleje ved at mindske risikoen for parallelle retssager og uforenelige afgørelser.
• At den gensidige tillid til retsplejen i EU understøttes.

Retlige Principper

Domstolen fremhæver følgende EU-retlige principper:

• Autonomi: Parternes aftalefrihed respekteres, især i kommercielle aftaler.
• Forudsigelighed: Kompetencereglerne skal være klare og forudsigelige for at sikre retssikkerhed.
• Retssikkerhed: Nationale retter skal let kunne fastslå deres kompetence uden dybdegående undersøgelser.
• Harmonisk Retspleje: Risikoen for parallelle retssager og uforenelige afgørelser skal minimeres.
• Gensidig Tillid: Medlemsstaternes retspleje nyder gensidig tillid, hvilket fremmer anerkendelse af retsafgørelser.
• Grænseoverskridende Element: Anvendelsen af EU-retten forudsætter et grænseoverskridende element, som kan være til stede, når parterne har hjemsted i forskellige medlemsstater, eller når der opstår spørgsmål om international kompetence.

Disse principper sikrer, at værnetingsaftaler respekteres, og at retssager afvikles effektivt og retfærdigt inden for EU.