Aldersdiskrimination ved ansættelse af personlig hjælper: Forenelighed med EU-retten

Sagen omhandler J.M.P. mod AP Assistenzprofis GmbH og drejer sig om, hvorvidt en stillingsannonce for en personlig hjælper, der angiver en bestemt aldersgruppe (18-30 år), er i strid med EU-retten om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder.

AP Assistenzprofis, et selskab der tilbyder assistanceydelser til handicappede, søgte en personlig hjælper til en 28-årig studerende. J.M.P., født i 1968, søgte stillingen, men fik afslag.

J.M.P. anlagde sag med påstand om godtgørelse for forskelsbehandling på grund af alder, idet hun mente, at alderskravet i stillingsannoncen var diskriminerende.

AP Assistenzprofis argumenterede for, at alderskravet var begrundet i den handicappede persons ret til selvbestemmelse og behov for en hjælper, der kunne integreres i hendes sociale liv.

Bundesarbeitsgericht forelagde sagen for EU-Domstolen for at få afklaret, om EU-retten tillader en sådan aldersbetingelse i forbindelse med ansættelse af en personlig hjælper, set i lyset af chartret om grundlæggende rettigheder og FN-konventionen om handicappedes rettigheder.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 2, stk. 5, i direktiv 2000/78, sammenholdt med artikel 26 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder og artikel 19 i FN-konventionen om handicappedes rettigheder, ikke er til hinder for, at ansættelsen af en personlig hjælper underlægges en aldersbetingelse, hvis national lovgivning kræver hensyntagen til individuelle ønsker hos personer med handicap, der har ret til personlig assistance, og hvis en sådan foranstaltning er nødvendig for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• Direktiv 2000/78's artikel 2, stk. 5, tillader undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling, hvis det er nødvendigt for at beskytte andres rettigheder og friheder i et demokratisk samfund.
• National lovgivning, der tillader handicappede at udtrykke ønsker om deres hjælperes alder, er en sådan foranstaltning.
• Dette fremmer handicappedes selvbestemmelse og retten til at vælge, hvordan og med hvem de vil bo, hvilket er i overensstemmelse med artikel 19 i FN-konventionen og artikel 26 i EU-charteret.
• I den konkrete sag var alderspræferencen begrundet i den handicappede persons behov for en hjælper, der kunne integreres i hendes sociale og akademiske miljø.
• Domstolen understregede, at en sådan forskelsbehandling skal være nødvendig og proportional for at beskytte den handicappede persons rettigheder.

Retlige Principper

• Forbud mod forskelsbehandling: Direktiv 2000/78 fastlægger en generel ramme for bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af alder, handicap, religion, seksuel orientering mv.
• Undtagelser: Artikel 2, stk. 5, tillader undtagelser, hvis nationale foranstaltninger er nødvendige for at beskytte andres rettigheder og friheder.
• Selvbestemmelse for handicappede: FN-konventionen om handicappedes rettigheder og EU-charteret anerkender retten til selvstændig tilværelse og deltagelse i samfundslivet for personer med handicap.
• Rimelig tilpasning: Medlemsstaterne skal sikre, at handicappede har adgang til støttetilbud, herunder personlig assistance, for at fremme deres integration.
• Proportionalitet: Enhver begrænsning af ligebehandlingsprincippet skal være proportional med det mål, der søges opnået.

Betydning for EU-retten

• Dommen præciserer, at hensynet til selvbestemmelse for handicappede kan begrunde en vis forskelsbehandling på grund af alder.
• Den understreger vigtigheden af at fortolke direktiv 2000/78 i overensstemmelse med FN-konventionen om handicappedes rettigheder og EU-charteret.
• Dommen fastslår, at medlemsstaterne har en vis skønsmargin til at fastlægge, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at sikre handicappedes rettigheder, men at disse foranstaltninger skal være proportionale.