Urimelige kontraktvilkår i forbrugerkreditaftaler: Betydningen af renteuafhængige låneomkostninger og retlig interesse

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy dla Warszawy – Śródmieścia w Warszawie (Polen) vedrørende fortolkningen af direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler. Sagen er anlagt af ZL, KU og KM mod Provident Polska S.A. vedrørende gyldigheden af vilkår i forbrugerkreditaftaler.

Baggrund

• ZL, KU og KM har indgået forbrugerkreditaftaler med Provident Polska eller et andet selskab, som Provident Polska er efterfølger af.
• Aftalerne indeholder vilkår om renteuafhængige låneomkostninger, som sagsøgerne mener er urimelige.
• Den forelæggende ret ønsker at vide, om disse vilkår kan betragtes som urimelige alene fordi de er åbenbart for høje i forhold til den erhvervsdrivendes ydelse, og om nationale retsforskrifter er forenelige med EU-retten.

Centrale spørgsmål

• Kan kontraktvilkår om gebyrer og provisioner anses for urimelige alene fordi de er åbenbart for høje?
• Er nationale retsforskrifter, der kræver retlig interesse for at behandle et krav om ugyldighed af en aftale med urimelige vilkår, forenelige med EU-retten?
• Kan en låneaftale erklæres ugyldig, hvis det eneste kontraktvilkår fastsætter, hvordan lånet skal tilbagebetales, og dette vilkår er urimeligt?

Parternes argumenter

• ZL, KU og KM: Hævder at de renteuafhængige låneomkostninger er urimelige, da de er for høje og uforholdsmæssige i forhold til det lånte beløb.
• Provident Polska S.A.: Har nedlagt påstand om frifindelse og fremsat modkrav om betaling af ubetalte gebyrer og provisioner.

Den forelæggende rets betragtninger

• Den forelæggende ret mener, at de omkostninger, der er forbundet med visse gebyrer, er meget høje og ikke svarer til en reel tjenesteydelse.
• Den forelæggende ret er bekymret over, at sagsøgtes økonomiske model kan bestå i at yde lån på beløb af ringe størrelse for korte perioder ved at drage fordel af høje renteuafhængige låneomkostninger.
• Den forelæggende ret anfører, at en betydelig del af de lån, som sagsøgte har ydet, vedrører de samme personer, hvilket kan føre til en "gældsspiral".

Afgørelse

• Artikel 3, stk. 1, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at et kontraktvilkår om renteuafhængige omkostninger i en låneaftale kan anses for urimeligt, hvis det fastsætter, at forbrugeren skal betale et gebyr eller en provision, der er åbenbart uforholdsmæssigt i forhold til den modydelse, der leveres.
• Artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13 sammenholdt med effektivitetsprincippet, er til hinder for national lovgivning, der kræver bevis for retlig interesse for at give medhold i et anerkendelsessøgsmål om urimelige kontraktvilkår, når forbrugeren har et andet retsmiddel, der bedre beskytter dennes rettigheder, eller kan gøre ugyldigheden gældende i et kontrasøgsmål.
• Artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 sammenholdt med effektivitetsprincippet, proportionalitetsprincippet og retssikkerhedsprincippet, er ikke til hinder for, at en låneaftale erklæres ugyldig, hvis det eneste vilkår, der fastsætter betalingsvilkårene, er urimeligt, og aftalen ikke kan opretholdes uden dette vilkår. Hvis et kontraktvilkår indeholder en bestemmelse, der kan udskilles og undersøges individuelt for urimelighed, og hvis ophævelse vil genskabe balance mellem parterne uden at påvirke aftalens substans, indebærer disse principper dog ikke, at vilkåret eller aftalen er ugyldig i sin helhed.

Centrale EU-retlige principper

• Direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår: Dette direktiv har til formål at beskytte forbrugerne mod urimelige vilkår i standardkontrakter. Det fastlægger kriterier for, hvornår et kontraktvilkår kan anses for urimeligt, og hvilke konsekvenser det har, hvis et vilkår erklæres urimeligt.
• Effektivitetsprincippet: Dette princip kræver, at nationale regler ikke må gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve rettigheder, der er tillagt i EU-retten. Det betyder, at medlemsstaterne skal sikre, at forbrugerne har adgang til effektive retsmidler for at håndhæve deres rettigheder i henhold til direktiv 93/13.
• Proportionalitetsprincippet: Dette princip kræver, at nationale foranstaltninger, der gennemfører EU-retten, ikke må gå videre, end hvad der er nødvendigt for at opnå de tilsigtede mål. I forbindelse med direktiv 93/13 betyder det, at sanktionerne for urimelige kontraktvilkår skal være passende og afbalancerede.
• Retssikkerhedsprincippet: Dette princip kræver, at lovgivningen er klar og forudsigelig, således at borgerne kan forudse konsekvenserne af deres handlinger. I forbindelse med direktiv 93/13 betyder det, at reglerne om urimelige kontraktvilkår skal være klare og tilgængelige, således at både erhvervsdrivende og forbrugere kan forstå deres rettigheder og forpligtelser.

Anvendelse i sagen

• Domstolen fastslår, at nationale regler om retlig interesse ikke må hindre forbrugerne i at anfægte urimelige kontraktvilkår effektivt. Dette understreger effektivitetsprincippets betydning for at sikre, at forbrugerne kan udøve deres rettigheder i henhold til direktiv 93/13.
• Domstolen præciserer, at ugyldigheden af en låneaftale som følge af et urimeligt vilkår skal vurderes i lyset af proportionalitetsprincippet og retssikkerhedsprincippet. Dette sikrer, at konsekvenserne af urimelige vilkår er afbalancerede og forudsigelige.