Elcykel med pedalhjælp og ansvarsforsikring: Er det et "køretøj" i EU-rettens forstand?

Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra den belgiske kassationsdomstol (Hof van Cassatie) vedrørende fortolkningen af begrebet »køretøj« i artikel 1, nr. 1), i direktiv 2009/103/EF om ansvarsforsikring for motorkøretøjer.

Sagen udspringer af en tvist mellem KBC Verzekeringen NV (KBC) og P&V Verzekeringen CVBA (P&V) om erstatningsansvar efter en trafikulykke, hvor en cyklist på en elcykel blev påkørt af en bil. Cyklisten afgik senere ved døden.

P&V, der var arbejdsulykkesforsikringsselskab for cyklistens arbejdsgiver, udbetalte erstatning og krævede efterfølgende refusion fra KBC, bilens forsikringsselskab.

KBC afviste kravet med henvisning til, at cyklisten var fører af et motorkøretøj og derfor ikke var berettiget til erstatning i henhold til den relevante belgiske lovgivning.

Den belgiske kassationsdomstol forelagde herefter EU-domstolen spørgsmålet om, hvorvidt en elcykel, der kræver brug af muskelkraft for at aktivere en "boost"-funktion, kan betragtes som et »køretøj« i direktivets forstand.

Parternes argumenter

• KBC: Hævdede, at definitionen af »motorkøretøj« i belgisk lov svarer til definitionen af »køretøj« i direktiv 2009/103, og at elcyklen derfor er omfattet.
• P&V: Argumenterede for, at cyklisten ikke var fører af et motorkøretøj, da elcyklen krævede muskelkraft for at fungere.

Den præjudicielle forespørgsel

Den forelæggende ret ønskede afklaret, om artikel 1, nr. 1), i direktiv 2009/103 skal fortolkes således, at en elcykel, hvis motor kun yder pedalhjælp og har en accelerationsfunktion, der først kan aktiveres efter brug af muskelkraft, er et »køretøj« i direktivets forstand.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 1, nr. 1), i direktiv 2009/103/EF skal fortolkes således, at begrebet »køretøj« ikke omfatter en cykel med en elektrisk motor, der udelukkende yder pedalhjælp, og som er forsynet med en funktion, der muliggør acceleration op til 20 km/t uden brug af pedaler, men som først kan aktiveres efter brug af muskelkraft.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• En analyse af direktivets ordlyd, formål og systematik.
• At direktivet primært omhandler ansvarsforsikring for motorkøretøjer, der traditionelt omfatter køretøjer som motorcykler, biler og lastbiler.
• At cykler med elektrisk hjælpemotor ikke udgør samme risiko for skader som udelukkende motordrevne køretøjer.
• At formålet med direktivet om at beskytte ofre for trafikulykker ikke nødvendigvis kræver, at sådanne cykler er omfattet af begrebet "køretøj".

Retlige Principper

• Fortolkning af EU-ret: EU-retlige bestemmelser skal fortolkes i lyset af deres ordlyd, sammenhæng og formål.
• Ensartet fortolkning: EU-retten skal fortolkes og anvendes ensartet på tværs af alle sprogversioner.
• Beskyttelse af ofre: Direktiv 2009/103 har til formål at sikre beskyttelse af ofre for trafikulykker forvoldt af motorkøretøjer.
• Harmonisering: EU-lovgivningen tilsigter ikke at harmonisere erstatningsansvarsordningerne i medlemsstaterne fuldt ud.
• Subsidiaritet: Medlemsstaterne har frihed til at fastsætte erstatningsansvarsordninger, medmindre EU-retten specifikt regulerer området.

Domstolen understregede, at selvom medlemsstaterne har frihed til at fastlægge erstatningsansvarsordninger, skal fortolkningen af EU-retlige begreber være ensartet for at undgå fortolkningsuoverensstemmelser.