Montreal-konventionen og erstatningsansvar ved helikopterulykke under redningsøvelse

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Okresný súd Prešov (Slovakiet) vedrørende fortolkningen af Montreal-konventionen og forordning nr. 785/2004. Sagen er anlagt af efterladte til NK, der omkom under en helikopterulykke, og Ministerstvo vnútra Slovenskej republiky (Indenrigsministeriet i Slovakiet), som ejede og drev helikopteren.

Sagsøgerne kræver erstatning for ikke-økonomisk skade som følge af NK's død, idet de hævder, at NK var "passager", og at helikopterhejsningen udgjorde en form for ombordstigning. Indenrigsministeriet bestrider kravet og anfører, at NK ikke var passager, men en del af kabinepersonalet, og at Montreal-konventionen og forordning nr. 785/2004 derfor ikke finder anvendelse.

De centrale spørgsmål er, om NK kan betragtes som en "passager" i henhold til forordning nr. 785/2004 og Montreal-konventionen, og om anvendelsen af statshelikopteren kan betragtes som "transport" i henhold til Montreal-konventionen.

Domstolen skulle tage stilling til, om Montreal-konventionens artikel 17, stk. 1, sammenholdt med konventionens artikel 1 og artikel 2, stk. 1, kan danne grundlag for en ret til erstatning for arvingerne til en person, der omkom under en specialuddannelse for brand- og redningskorpset, da en helikopter styrtede ned, mens vedkommende var ophængt i et løftetov, der var fastgjort til helikopteren. Domstolen skulle ligeledes tage stilling til, om artikel 3, litra g), i forordning nr. 785/2004 skal fortolkes således, at en person, der omkom under en specialuddannelse for brand- og redningskorpset, er omfattet af begrebet "passager".

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 17, stk. 1, i Montreal-konventionen, sammenholdt med konventionens artikel 1 og artikel 2, stk. 1, ikke kan danne grundlag for erstatning til arvingerne, når en person omkommer under en specialuddannelse for brand- og redningspersonale i en medlemsstats lufthavn, som følge af en helikopterulykke under udførelse af hejsning med et løftetov fastgjort til helikopteren. Dette skyldes, at situationen ikke kan kvalificeres som "international transport" eller "transport udført af staten" i henhold til konventionens artikel 1 og 2.

Domstolen fastslår ligeledes, at artikel 1, stk. 1, artikel 2, stk. 2, litra a, og artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 785/2004 ikke kan danne grundlag for erstatning til arvingerne i samme situation, da helikopteren er et "statsluftfartøj".

Retlige Principper

• Montreal-konventionen: Finder anvendelse på international lufttransport af personer, bagage eller gods mod betaling, samt gratis lufttransport udført af et luftfartsselskab.
• Begrebet "International Transport": Defineret som transport, hvor afgangs- og bestemmelsessted er i forskellige kontraherende stater, eller i samme stat med aftalt mellemlanding i en anden stat.
• Transport udført af staten: Konventionen gælder for transport udført af staten eller offentlige foretagender, der opfylder betingelserne for international transport.
• Forordning nr. 785/2004: Formålet er at fastsætte minimumsforsikringskrav for luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører.
• Statsluftfartøjer: Luftfartøjer benyttet i militær-, told- og polititjeneste er undtaget fra forordningens anvendelsesområde.
• Erstatningsansvar: Luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører skal være forsikret for deres erstatningsansvar over for passagerer, bagage, gods og tredjepart, men dette gælder ikke statsluftfartøjer.