Klageadgang i naturgassektoren: Fortolkning af direktiv 2009/73/EF artikel 41(17)

Global NRG Kereskedelmi og Tanácsadó Zrt. mod Magyar Energetikai és Közmű-szabályozási Hivatal omhandler fortolkningen af artikel 41, stk. 17, i direktiv 2009/73/EF om det indre marked for naturgas, sammenholdt med artikel 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder.

Sagen drejer sig om en tvist mellem Global NRG, en naturgasforhandler, og Magyar Energetikai és Közmű-szabályozási Hivatal, den ungarske reguleringsmyndighed for energisektoren, vedrørende lovligheden af myndighedens afgørelse om fastsættelse af afgifter for brug af og tilslutning til naturgastransmissionsnettet.

Parternes argumenter

• Global NRG anførte, at afgørelsen var ulovlig, da den var baseret på en tidligere afgørelse, der var blevet annulleret, og at tarifferne var i strid med EU-retten.
• Den nationale regulerende myndighed hævdede, at Global NRG ikke havde søgsmålskompetence, da selskabet ikke var direkte berørt af afgørelsen.

Centrale spørgsmål

• Skal artikel 41, stk. 17, i direktiv 2009/73 fortolkes således, at den er til hinder for national lovgivning, der kun anerkender systemoperatøren som direkte berørt part i forbindelse med fastsættelse af afgifter for brug af nettet?
• Skal en aktør på naturgasmarkedet, der er pålagt en afgift for tjenesteydelser, anses for at være berørt af afgørelsen og dermed have ret til at indlede en klagesag?

Domstolen skulle tage stilling til, om en national lovgivning, der begrænser klageretten til kun at omfatte naturgastransmissionssystemoperatøren, er i overensstemmelse med EU-retten.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 41, stk. 17, i direktiv 2009/73, sammenholdt med artikel 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder, er til hinder for national lovgivning, der begrænser klageretten til kun at omfatte naturgastransmissionssystemoperatøren. Dette gælder i sager vedrørende afgørelser fra den nationale regulerende myndighed om fastsættelse af afgifter for tilslutning til og brug af systemet samt vederlag for operatørens tjenester.

Domstolen præciserer, at alle parter, der er berørt af sådanne afgørelser, skal have adgang til effektive retsmidler.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med:

• Artikel 41, stk. 17, i direktiv 2009/73 pålægger medlemsstaterne at sikre effektive klagemekanismer for parter, der er berørt af afgørelser truffet af en regulerende myndighed.
• Princippet om effektiv domstolsbeskyttelse, som er et generelt EU-retligt princip og udtrykt i artikel 47 i EU-charteret.
• Tariffer for netadgang skal være gennemsigtige og ikke-diskriminerende.
• En operatør som Global NRG skal pålægges forholdsmæssige, gennemsigtige og ikke-diskriminerende gebyrer og tariffer.
• Medlemsstaterne har pligt til at sikre, at de processuelle regler ikke gør indgreb i retten til en effektiv domstolsbeskyttelse.
• Artikel 41, stk. 17, i direktiv 2009/73 har direkte virkning, og nationale domstole skal undlade at anvende national ret, der er i strid med denne bestemmelse.

Centrale EU-retlige principper

• Effektiv domstolsbeskyttelse:
  • Artikel 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder sikrer retten til effektive retsmidler.
  • Dette princip kræver, at alle parter, hvis rettigheder potentielt påvirkes af en afgørelse, har adgang til at anfægte den ved en domstol.
• Direkte virkning af direktiver:
  • Artikel 41, stk. 17, i direktiv 2009/73 har direkte virkning, hvilket betyder, at den kan påberåbes direkte af borgere for nationale domstole.
  • Nationale domstole skal undlade at anvende national lovgivning, der er i strid med en EU-retlig bestemmelse med direkte virkning.
• Ikke-diskrimination og gennemsigtighed:
  • Tariffer for netadgang skal være gennemsigtige og anvendes uden forskelsbehandling på alle brugere.
  • Dette princip sikrer, at alle markedsdeltagere behandles lige og har mulighed for at konkurrere på lige vilkår.
• Fortolkning i overensstemmelse med EU-retten:
  • Nationale domstole er forpligtet til at fortolke national lovgivning så vidt muligt i overensstemmelse med EU-retten.
  • Hvis en sådan fortolkning ikke er mulig, skal den nationale lovgivning tilsidesættes.