Lovvalg ved subrogation: Forældelse af erstatningskrav efter Rom II-forordningen

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal da Relação de Lisboa vedrørende fortolkningen af artikel 4, stk. 1, artikel 15, litra h), og artikel 19 i Rom II-forordningen (forordning nr. 864/2007) om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt.

Sagen udspringer af en tvist mellem Fonds de Garantie des Victimes des Actes de Terrorisme et d’Autres Infractions (FGTI) og Victoria Seguros SA. En fransk statsborger blev i 2010 ramt af en båd ud for Portugals kyst og blev alvorligt skadet. FGTI udbetalte erstatning til skadelidte i Frankrig. FGTI anlagde efterfølgende sag mod Victoria Seguros SA i Portugal for at få refunderet det udbetalte beløb. De portugisiske domstole afviste kravet som forældet efter portugisisk ret.

FGTI argumenterede for, at forældelsesfristen skulle fastlægges efter fransk ret i henhold til artikel 19 i Rom II-forordningen om subrogation, da FGTI var indtrådt i skadelidtes rettigheder. Victoria Seguros SA hævdede, at portugisisk ret skulle finde anvendelse, og at kravet derfor var forældet.

Den forelæggende ret ønskede afklaret, om loven på ulykkesstedet (portugisisk ret) eller loven i det land, hvor tredjemanden er etableret (fransk ret), skulle anvendes til at fastlægge forældelsesfristen.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 4, stk. 1, artikel 15, litra h), og artikel 19 i Rom II-forordningen skal fortolkes således, at loven, der finder anvendelse på et søgsmål anlagt af en tredjemand, der er indtrådt i en skadelidtes rettigheder mod skadevolderen, og som fastsætter reglerne om forældelse af dette søgsmål, principielt er loven i det land, hvor skaden indtræder.

Domstolen begrunder afgørelsen med:

• Artikel 4, stk. 1, i Rom II-forordningen fastslår, at loven i det land, hvor skaden indtræder, finder anvendelse på forpligtelser uden for kontrakt, medmindre andet er fastsat i forordningen.
• Artikel 15, litra h), præciserer, at den lov, der finder anvendelse på forpligtelser uden for kontrakt, også omfatter regler om forældelse.
• Artikel 19 vedrører subrogation og fastslår, at loven, der finder anvendelse på tredjemandens forpligtelse til at fyldestgøre skadelidte, afgør, om tredjemanden kan udøve skadelidtes rettigheder mod skadevolderen. Domstolen understreger, at denne artikel sondrer mellem forholdet mellem skadelidte og tredjemand og forholdet mellem skadelidte og skadevolder.
• Domstolen henviser til, at en tredjemand, der er indtrådt i skadelidtes rettigheder, kan gøre disse rettigheder gældende efter den lov, der finder anvendelse på forholdet mellem skadelidte og skadevolder.
• Domstolen fremhæver, at Rom II-forordningens formål er at skabe retssikkerhed og forudsigelighed, hvilket ville undermineres, hvis forældelsesreglerne varierede afhængigt af, om der var sket subrogation eller ej.
• Domstolen bemærker, at en anden fortolkning ville kunne stille skadevolderen i en ringere situation, blot fordi skadelidte har overdraget sine rettigheder til en tredjemand, hvilket ville være i strid med subrogationsmekanismens formål.

Retlige Principper

• Rom II-forordningens artikel 4, stk. 1: Fastlægger som hovedregel, at loven i det land, hvor skaden indtræder (lex loci damni), finder anvendelse på forpligtelser uden for kontrakt.
• Rom II-forordningens artikel 15, litra h: Præciserer, at den lov, der finder anvendelse i henhold til forordningen, også omfatter regler om forældelse og rettighedsfortabelse.
• Rom II-forordningens artikel 19 (Subrogation): Regulerer spørgsmålet om subrogation, hvor en tredjemand indtræder i skadelidtes rettigheder. Artiklen fastslår, at den lov, der regulerer tredjemandens forpligtelse til at kompensere skadelidte, afgør, om og i hvilket omfang tredjemanden kan udøve de rettigheder, som skadelidte havde mod skadevolderen.
• Princippet om retssikkerhed og forudsigelighed: Domstolen fremhæver, at Rom II-forordningen har til formål at skabe retssikkerhed og forudsigelighed i lovvalgsreglerne, således at udfaldet af retssager ikke varierer afhængigt af, hvor sagen anlægges.
• Beskyttelse af skadevolders retsstilling: Domstolen understreger, at subrogationsmekanismen ikke bør forringe skadevolders retsstilling. Skadevolderen bør kunne påberåbe sig de samme indsigelser over for den indtrædende tredjemand, som vedkommende kunne have påberåbt sig over for skadelidte, herunder reglerne om forældelse.